Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

Forfatter: P.I. Minstrup

År: 1858

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 75 Forrige Næste
 6 tting er det gjeldende, at flukke med Vand er dette Princip underordnet, thi der gives Ild som ikke slukkes ved Vand, medens ingen Ild kan existere som mangler Luft. Naar nu Ild er udbrudt i en Bygning saa er den sæd- vanlige Fremgangsmaade, at en Mængde Mennesker indfinde sig, som strax give sig ifcerd med at „redde", Boehave brækkes itu og kastes ud, Dpre og Vinduer slaaes ind eller aftages og bortføres, endog Tagsteen og Lemme afrives og nedkastes, saa at Huset bliver aabent i alle Retninger, den i Huset værende Ild faaer derved Luft og den ypperligste Leilighed til at brænde, medens Ild som er udenfor Huset kan med stor Lethed komme til at angribe det ved igjennem de saaledes gjorte Aabninger at tænde det indvendig fra hvor altid sindes Træværk nok til at faae fat i. Denne Fremgangsmaade er derfor en stor Feil og maae aldrig finde Sted. Naar Ilden er i et Værelse, bor Dsre og Vinduer til samme omhyggeligt holdes lukkede, Ilden faaer da den mindst mulige Fremgang og ingen Aabning maae foretages før man har Sprøjte og Vand i Orden, at Ilden regelmæssigt kan angribes. Der kan imidlertid, saa vidt det lader sig gjøre, bortføres brænd- bart Inventarium og Boehave fra de andre Localer, men aldrig maae Vinduer, Dyre eller Tagsteen borttages, tvert- imod hvis indtrængende Ryg skulde gjpre Redning i disse andre Localer umulig, maae Vinduer og Dpre igjen tillukkes at Bygningen bliver saa tæt som mulig. Paa Rigtigheden heraf har jeg seet flere Exempler: Ved en 3 Etages Bindingsværks Bygning som var bleven tændt igjennem Gavlen brændte det meget langsomt indvendig, indtil endeel af Publicum slog Vinduerne ind med Steen, hvorefter Ilden paa en forbausende Maade udviklede sig og inden kort Tid fyldte hele Bygningen. Ligeledes var i et Sted her i Kjvbenhavn, hvor Gaarden var temmelig lille, gaaet Ild i et Foderskuur, som stod ligefor Porten, og da denne stod aaben, og Bygningerne vare hsie og sammensluttende saa dannede det Hele en formelig Skorsteen som fik sit Træk fra