Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

16 Treble Cnpitel. Ae egentlige Drandredskaber. Blandt disse maae som det vigtigste nævnes Sprøjten, hvilken, som bekjendt, er det Redskab, hvorved Vandet i Form af en sammenhængende Straale sættes paa Ilden. End- skjpndt Sprøjter i det Hele kunne være meget sorskjelligt ind- rettede, saa er dog deres egentlige indre Maskinerie eens for dem alle, og da dette og dets Virkemaade grundigen maae for- staaes førend man kan have den rette Indsigt i Sprøjtens Brug, saa skal jeg begynde med at forklare denne Indretning saaledes som den findes i sin simpleste Form, nemlig i den almindelige Balliesprvite Fig. 4, hvor en saadan sees i Gjennemsnit. Den bestaaer as et Rør a, som indvendig er udboret eller tildannet saaledes, at det er nøjagtigt rundt og lige op og ned, dette kaldes Cylinderen eller Stpvlen, i samme passer npiagtigt det saakaldte Stempel, som væsenlig bestaaer af Læder og slutter luft- og vandtæt indeni Cylin- deren, dog saaledes, at det kan trækkes op og ned i Samme formedelst den til Stemplet fæstede Stempelstang k og Vægt- stangen I, der bevæger sig om Bolten m, som er fast i Op- standeren n. Forneden er Cylinderen lukket med en Bund hvori er et Hul, hvorover ligger en Klap c som kan aabne sig opad og kaldes Sngeklappen eller Bundklappen. — Tæt ovenfor Bunden findes paa Cylinderen en Sideaabning med et kort Rør, som paa sin Uderende ligeledes er forsynet med en Klap d der kan aabne sig udefter og kaldes Trykklappen, eller paa Grund af sin Figurs Kofodsklappen. — Dette Siderpr med samt sin Klap gaaer vandtæt ind i den nederste Deel af et lukket Rum e dannet as Kobber eller andet Metal, og dette er den saakaldte Vindkjedel, fra hvis nederste Deel udgaaer et Rør f, som danner Indgangen til Slangen g, der i sin Iderende er forsynet med et Kobberrør, kaldet Straalervret, som ender med det saakaldte Mundstykke, oer er et paaskruet Metalrør, i hvis Uderende er et lille Hul