Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

Forfatter: P.I. Minstrup

År: 1858

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 75 Forrige Næste
Er man i Besiddelse af flere eller lange Slanger, ere de ikke gode at transportere eller behandle, og de vindes i saa Tilfælde paa en Tromle eller Haspe som flaner paa en Vogn, fra hvilken de da med Lethed kunne as- eller paavikles. For bedre at kunne anbringe Straalen paa Ilden, og for at udføre forskjellige andre Arbeider som ere nyttige ved en Ildebrand, bruges adskillige Hjelperedskaber, saasom: Sti- ger, Gafler, Hager, Spande, Dækner og Touge. Brandstiger, saaledes som de sædvanlig udføres, ere Redskaber lige uregjerlige baade ved Længde og Vægt, saa de ikke uden stort Besvær kunne reises, hvorfor de sjelden ved en Ild komme til Nytte, hvorimod naar de vare ind- rettede at de med Lethch kunde anbringes, vilde stifte ganfle fortrinlig Nytte baade ved Redning og Slukning. En saa- dan Stige maa være let og hurtig kunne anvendes, den maa derfor ikke være vægtigere end at den let kan transporteres og opstilles af to eller tre Ntand, Træet maae være reent og uden Knaster, Vangsthkkerne af Fyr og Trinene af Ask, de Sidste med deres Ender godt sorkilede i Vangstykkerue. En Maade at indrette slige Stiger paa, er at dele dem i flere Længder, hver paa 3 ä 3| Alen, som kunne stikkes ovenpaa hinanden, saa at de samlede danne en Stige saa lang som behsves, og skilte ad beqvemt kunne transporteres. Saavidt jeg veed, er denne Stige opfundet i Mailand og kaldes derfor den ita- lienste Stige; den er samlet afbildet Fig. 11 og de enkelte Parter af Samme i Fig. 20, hvoraf sees, at begge Ender af Vangstykkerue i de enkelte Parter ere udskaarne, saa der dannes en Gaffel, at begge Vangsthkker ikke ere paralelle, men convergerende saaledes, at Overenden af den ene Part passer ind i Un derenden af den anden, og at det øverste Trin i den smalle Ende springer et Par Tommer udenfor Vaugsthkket. Det Hele er saaledes afpasset, at naar den ene Part sættes ovenpaa den anden, komme de gaffeldannede Udsnit i Vangsthkkerne af den ene Part til at gribe om Idertrineue i den anden. Maaden, hvorpaa Stigen reises,