Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

 38 ligesom ogsaa den ved Slukningen frembragte Damp og Qvalm driver ind i Ilden og hjelper med til at qvcele den da den friske Luft derved deelviis udelukkes. De Sprpiter som ikke umiddelbart anvendes mod Ilden lægges som Anbringere til de angribende Sprpiter eller opstilles i Reserve. Endstjpndt dette er almindelige Regler hvis Rigtighed kan indsees maae dog i alle Tilfælde de enkelte Omstændig- heder ved Ilden npie tages i Betragtniug og derefter de til- stedeværende Midler anvendes med Couduite, hvilket er de Commanderendes Sag at afgjsre, men Slukningsreglerne maae ligeledes note kjeudes af de ved en Ildebrand saa vig- tige Straalemestere, da det er disse som udføre det egentlige Slukningsarbeide, at de ikke som man saa ofte seer, spilde baade Vand og Arbeide ved at føre Straalen uden bestemt Plan, idet de da blot kaste den ind i Ilden uden hverken at see eller vide om den ogsaa virkelig gjør nogen Nytte. For dem kan ikke noksom udhceves at de stulle sætte Straalen saa tæt og saa directe paa de brændende Overflader som muligt, og ikke sprpite i Flammerne, men saaledes at de umae kunne fee hvor be ramme, at Slukningen stedse maae skee paa de nederste Dele fyrst, og naar de ere afslukkede, avanceres Straalen stadig opefter til hvad som brænder ovenfor, altid maae paasees at saadanne Dele som bære og sammenholde Bygningen, f. Ex. Stolper og Bjelker afslukkes og conser- veres saa meget som muligt for at forhindre Bygningens Fald. Er derimod Bygningen i saa stærk Brand at der ikke er Haab om at redde den saa er det rigtigst at begynde Slukniugen paa de Steder som vise sig farligst for de om- liggende Bygninger. Da de forskjellige Forfattere inddele Jldebrandene efter de forskjellige Steder de findes i en Bygning, og denne Inddeling har Praxis for sig, saa vil jeg bruge den Samme da herved tillige en Deel specielle Fremgangsmaader maae anføres som have deres Grund i de locale Omstændigheder.