Kunsten at Slukke Ildebrande
med stadigt Hensyn til Kjøbstæderne og Landet

59 Under hele Gangen af en Ildebrand er det de Befalendes Sag at asgjsre Laade hvilke Arbeider der flulle flee og i hvad Omfang de skulle udsyres, hvorved altsaa Arbejds- styrken til enhver Tid bestemmes. Naar Ilden aftager og altsaa mindre Arbejdskraft behøves, maae tages i Betragt- ning, hvilket Mandskab og Matereil der kan bortsendes, at der ikke bliver stprre Styrke tilstede end fornpden, dog bliver tilsidst, efter at Ilden er dæmpet saaledes, at ingen Fare kan befrygtes, endnu meget nsie at paasee, at alle Stolper og Bjelker, som ligge og brænde i Grunden, blive saavidt muligt udhalede og paa alle Sider fuldstændig afslukkede ved Hjelp af en eller to mindre Sprøjter, som maae blive til- stede, saa at, naar Brandvæsenet har forladt Brandstedet, ikke Noget skal ligge at ulme, som siden kan blusse op igjen. Denne sidste Afslukning i Grunden er ikke anstrcen- gende møb Hensyn til Arbeidet, men den udfordrer en Deel Omhyggelighed i sin Udførelse, hvorved dog altid kan fljønnes, hvorvidt man behpver at gaae, thi en Tomt paa frie Mark behpver naturligviis ikke at være afstukket saa omhyggeligt som den efter en lignende Bygning, der ligger inde i en Bhe med maaskee brandfarlige Omgivelser. Alt dette maae, som anført, tages i Betragtning, men Under ingen Betingelser maae dette Arbeide, endskjsndt det i Reglen er kjedsommeligt, opgives, fyr man er fuldkommen sikker paa, at al Fare er fjernet. Naar Ilden varer længe, navnlig over sex Timer, maae Mandskabet aflyses og Maaden hvorpaa dette steer, retter sig aldeles efter Reglerne for Mandskabets Mpden ved den fyrste Udrykning og er altsaa bestemt ved den herfor gjeldende Vedtægt eller Lov, der er derfor herom paa dette Sted ikke noget Særegent at anføre, kun maae bemærkes, at hvor man har indført Systemet med frit Arbeide for Betaling efter Tid, behøves ikke at sprges for Aflysning, da altid friste Kræfter ville melde sig til at optage Arbeidet efter de opbrugte.