Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning I

„Rave nothing in your houses that you do not know to be useful or believe to be beautiful/4 caicciHjM morris. ordum var Hjemmets Bohave og Udsmykning i langt højere Grad et spontant Udslag af selve Ti- dens Aand. af dens Sæder og Skikke, dannende en naturlig, harmonisk og ofte ægte kunst- nerisk Ramme om de Mennesker, der levede og færdedes indenfor dets Vægge. Et nok saa flyg- tigt Blik paa Stilen og Levesættet i de skiftende Perioder vil være tilstrækkeligt til at vise dette. Menneskene og Møblerne passede til hinanden, klædte hinanden; begge bar Præg af det for deres Tid ejendommelige. Og man gav sig bedre Stun- der dengang; en Stil, en Smagsretning fik Lov til gradvist at udvikle sig, til at modnes og lutres, indtil den omsider naaede Fuldkommenheden — saavel i Slottets Sale som i Bondens Stue. Naar man nu i Tankerne dvæler ved alt, hvad svundne Aarhundreder har ydet for at skabe Skønhed og æstetisk Behag i Hjemmene, naar man mindes Rækken, den lange Række, af store Mestre i Kunst- og Haandværk, der med Be- gejstring og Kærlighed viede denne Opgave deres Livs bedste Kræfter, saa staar man i Virke- ligheden ganske uforstaaende overfor den trø- stesløse Dekadence, der for blot faa Aartier siden som en ond Sot bredte sig over Landene. Grunden være hvad den vil, saa syntes Ævnen til at skabe nye kunstindustrielle Værdier næ- sten ganske at have svigtet, ja, det var endog kommet dertil, at man med dyb Foragt saa ned paa selv det ypperste af, hvad hengangne Slæg- ter havde givet os i Arv. Da besluttede en lille Kreds af unge højt- begavede Mænd, i hvem den hellige Ild brændte med en klar og stærk Lue, at optage, hvad der maatte synes en næsten haabløs Kamp mod den fordærvede Smags mangehovede Hydra. Ven- nerne fra Exeter College, Oxford, William Mor- ris og Edward Burne-Jones, opgav Kirken for Kunsten og nedsatte sig allerede i Aaret 1857 i London, i den gamle hyggelige Red Lion Square, som »Artists«, vel lidet anende, at denne saare beskedne Begyndelse skulde danne Grundlaget for deres senere Verdensry. Rossetti havde tid- ligere beboet de samme Værelser, og hans Om- gang og Venskab øvede en mægtig Indflydelse paa de to unge Kunstnere. Et »Broderskab« blev dannet, og for at vise, hvor alvorligt de mente det, stiftede de nogle Aar senere et re- gulært Firma, der omfattede William Morris, Edward Burne-Jones, Dante Gabriel Rossetti, Ford Maddox Brown, Philip Webb og endnu et Par unge begejstrede Mænd, hvoraf den ene opgav sine Studeringer i Oxford for at slutte sig til sine Venner. Ingensinde har vel et Firma havt saa geniale og saa berømte Medlemmer; men det var kun smaat med Kapital; de syv Kompagnoner indskød hver £ 1, siger og skri- ver eet Pund Sterling, og laante, uden dog at kunne give nogen Sikkerhed, yderligere hun- drede Pund. Dette var altsaa Oprindelsen til det nu verdenskendte, blomstrende Firma, hvori Morris arbejdede med Jernflid til sin Død i Aaret 1896. »The Morris Movement« tør vel nok siges at have indvarslet en ny Æra i Kunstindustrien, i Hjemmets Bohave og Udsmykning. Mesteren selv var en født Reformator, opfyldt af en glø- dende Begejstring og i Besiddelse af en for- bavsende Alsidighed og en ligefrem utrolig Ar- bejdsevne. Der var næppe den Ting indenfor »den anvendte Kunsts« Omraade, som ikke Morris og hans Venner tegnede og ofte selv udførte, og det var ikke noget tomt Mundsvejr, naar de i deres første Cirkulære kaldte sig »kunstfærdige Arbejdere i Maling, Udskæring, Bohave og Metaller«. Textile Arbejder omtales endnu ikke og Morris’ berømte Kelmscott Tryk- keri, der har udøvet en saa uhyre Indflydelse paa engelsk Bogtrykkerkunst, var hans eget pri- vate Foretagende. 5 —