Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning I

Kabrioiben, der i og for sig klædte hans ofte pragtfuldt tegnede og med Mesterskab udskaarne Stolerygge fuldt saa godt som de ret massive firkantede Ben, han senere benyttede. En ny Stil kan ikke vilkaarligt stampes frem, ikke skabes ved et Viljens Magtbud; vore Dages mislykkede Forsøg i saa Henseende turde endnu være i frisk Minde; i hvor mange Hjem i visse Lande lider man ikke fremdeles under Efter- veerne af L’Art Nouveau Rabiesen, og hvad har ikke en af vore egne, meget kyndige Mænd paa dette Omraade sagt paa Tryk for ganske nylig? Kunstmaler Møller-Jensen, mellem hvem og Morris, deres store Forskelligheder tiltrods, der kan drages adskillige Paraleller, skriver, for ikke at sige skrifter, meget ærligt og modigt som følger: »Lad os bare være ærlige og indrømme, at vor Tid ikke har skabt noget nyt af lødig Værdi, naar vi tænker paa Hjemmenes Skønhed i Ind- retning og Udstyr. Vi har derfor ingen anden Udvej end at genknytte Forbindelser med Tra- ditioner fra de gode, gamle Tider, i hvilke man forstod at skabe Skønhed og Hygge, ikke blot i Rigmandsboliger, men ogsaa i den beskedneste Hytte.« (Fru Martins Magasin). I England møder man i Virkeligheden det samme Syn paa Møbelkunsten; med et Skulder- træk, en resigneret Beklagelse indrømmes ogsaa der vor Tids Mangel paa Evne til at bryde nye, kunstneriske Baner paa dette Felt i Mod- sætning til Foreteelserne indenfor de fri Kun- ster. De forskellige mere eller mindre skarpt afgrænsede Perioder i Stilarterne er den Dag i Dag til Stadighed repræsenterede hos de ledende engelske Møbelsnedkere gennem samvittigheds- fulde Gentagelser. Naar alt kommer til alt er dette vel endelig ogsaa at foretrække for min- dre ærlige og ofte mindre vellykkede Efter- ligninger, saa meget mere som de gamle Møb- ler, der her er Tale om, gennemgaaende røber en fin Kultur og maa siges at staa paa Højden af deres Tids Stil, og de turde vel ialfald egne sig fuldt saa godt for vore Dages Hjem, som f. Ex. en stor Del af de mangfoldige efterlavede, franske Møbler, hvormed Markedet nu over- svømmes. Derimod er det vanskeligt at forstaa den Smag, der finder Behag i de udskaarne »Renaissance«- Møbler, der fremdeles pryder mangen en Bedste- borgers nymonterede Hjem. Hvis man holdt sig til Renaissancens oftest fortrinlige Ornamen- tik, kunde alt jo være saare vel, men de jævnlig højst naive og ikke sjældent ret bondsk behand- lede bibelske Scener, hvormed det 16. og 17. Aar- hundredes Landsby Haandværkere i troskyldig Enfold prydede Skabe og Kister, tilhører deres Tid, og det er Synd mod dem og mod vore elektrisk belyste, moderne Hjem at installere dem i et saadant. Det siger imidlertid sig selv, at i et Land som England, hvor Hjemmene gennem Tiderne har været Genstand for den største Omhu og Kær- lighed, hvor intet har været for godt for Hjem- met, og hvor det fremdeles hævder sine gode, gamle Traditioner, har ogsaa en Række af vor Tids Kunstnere beskæftiget sig med dets Bo- have og maaske især med dets Udsmykning. Nogen stor Møbelkunstner kan de sidste De- cennier dog næppe siges at have frembragt der eller andetsteds. Ejendommelig for de fleste af vore Dages engelske Møbeltegnere er en Svaghed for den rette Linie; selv en saa emi- nent Kunstner som Frank Brangwyn, hvis Lær- reder svulmer af en bugnende Fylde, og af hvem man nærmest vilde have ventet sig en barokagtig Overdaadighed, er knap og behersket i sine ligeliniede Møbler. Voiseys ellers saa tiltalende Enkelthed bliver undertiden næsten klosteragtig i hans Møbelkunst; og Ernest W. Gim- son, for at nævne et tredie Exempel, der har komponeret udmærket smukke og fine Skabe, og som exellerer i Anvendelsen af udsøgte Træ- sorter og en kunstfærdig Indlægning, synes at have svoret til den rette Linies Fane. Selvfølgelig er der Undtagelser, saaledes P. K. Prossor, af hvem der her findes nogle Møbler gengivne, og som i sine Konturer ikke er ulig vor egen saa- kaldte Christian VIII’s Stil. Han, som saa mange andre engelske Kunstnere, har viet Farven sær- lig Opmærksomhed, og selv om de af og til vover sig lidt langt ud i Originalitet, findes der hos de fleste af dem et fortræffeligt Øje, en saare nænsom Følelse for Farveharmonier — og Kontraster. Andetsteds er Farven i Aarevis blevet behandlet paa den mest stedmoderlige Maade, selv om andre Faktorer lidt efter lidt har kæmpet sig frem til deres Ret. Og her er jo selve Naturen den nærmeste og bedste Lære- mester; foran mig staar et Glas med Levkøjer,— hvilken fortryllende festlig Virkning vilde ikke selv en liden Del af deres Farve-Behag kunne frembringe omsat i de Stoffer, der med Hen- syn til Farve giver en Stue sit Præg.