Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning I

 Indlagt Mahogniskab. begrænses eller udelukkes Anvendelsen af den Form for Kunst, hvormed vi i Danmark i sær- lig Grad, og sikkert mere end i noget andet Land, er fortrolige, Maleriet, Skilderiet. At de nye Ideers Ufordragelighed i denne Henseende kan drives til meningsløs Yderlighed siger sig selv. Paa den anden Side er det ofte Synd, stor Synd, ikke alene mod Kunsten, men sandelig ogsaa mod Stuen, at Malerier, for at blive ved disse, der jævnlig endog i høj Grad generer og misklæder hinanden, aldeles planløst faar Lov til ganske at fylde Væggene. Lad dog hvert Billede have Plads til at trække Vejret, giv det hvad Englænderen med et prægnant Udtryk kalder »elbow room«, og lad selve Maleriet og dets Indfatning harmonere med dets Omgivelser, med Tonen, Grundakkorden i Stuen. Eller Maleriet kan have sin bestemte dekora- tive Mission som Del af en forud fastslaaet Plan, og Christian IV’s Audiensgemak paa Rosenborg, for at nævne et nærlig- gende Exempel, vi- ser, med hvilket prægtigt dekorativt Resultat Malerier un- der denne Forudsæt- ning kan usurpere hele Vægpladsen. Det har tidt undret mig, at denne skønne Sal, saa rolig i al sin rige, varme Pragt, aldrig har fristet no- gen Bygherre eller Arkitekt til at vove et Forsøg i samme Retning. Selvfølgelig behø- ver man ikke at følge Ruskin i hele (eller halve) Konsekvensen af hans Opfattelse: at Kunst, der kan flyttes, Kunst, der ikke er afhængig af Pladsen, i Reglen er Morris & Co., London. daarlig Kunst; men den rigtige Plads med sit Lys og sin Skygge, de rigtige Omgivelser og de rigtige Forhold er jo alligevel af uhyre Be- tydning saavel for Kunstværket, det være sig Maleri eller Skulptur, som for det Rum, hvis Pryd det skal være. Det er næsten ligesaa vanskeligt at gøre Rede for de Faktorer, der skaber Skønhed i Hjemmet, som at definere selve dette Begreb. Stil i sig selv er utilstrækkelig; den maa ialfald ikke være den strenge Herre, efter hvis Bud man har sig at rette — snarere en god Raadgiver, en villig og hjælpsom Tjener for den personlige og kul- tiverede Smag, der forstaar at vælge og at vrage, og som i Forening med en instinktiv Sans for Hygge giver Hjemmet sit eget, gode Præg og sætter Skel mellem Hjemmets Stuer og Maga- sinets Udstillingslokale — og det ofte med saare 13 —