Skønhed i Hjemmet
Bohave og Udsmykning I

men Firmaets Bøger og Papirer endnu i Behold, gaar dog ikke længere end til 1731; med de- res fonetisk stavede Lancashire Dialekt skal disse ærværdige Bøger og Breve være højst kuriøse. Robert Gillow var en foretagsom Mand i mange Ret- ninger; i 1742 sendte han saa- ledes en Del Møbler med det gode Skib »John and Peggy« til Riga, hvor Kaptejnen, Peter Sanders, skulde sælge dem bedst mulig for Penge eller passende Varer, og snart sendte Gillow Møbler til Jordens fjerneste Egne, skønt Havene var højst usikre den Gang. Da Forretnin- gen paa London stadig voksede, byggede Firmaet, omtrent 1765, sit eget Hus i London, paa det i Oxford Street, hvor det findes den Dag i Dag. Omgivelserne var den Gang helt land- lige, og Gaden eller Vejen hed da Tyburn Road. At det kan have sin Betydning at op- bevare Bøger og deslige viser følgende Eks- empel. For ikke længe siden skrev en Familie Buffet i poleret Mahogni, tegnet og udført af Snedkermester Christian Rasch. Buffet, tegnet af Johs. Jensen. Materialet er Mahogni, Søjlerne af Birketræ. Udført af Severin og Andreas Jensen. samme Sted i det nordlige England til Gillows i Lancaster, at et ret kompliceret Møbel, leveret af Fir- maet for 90 Aar siden, og som havde været i stadig Brug, var gaaet tabt, vilde Gillows være i Stand til at lave et lignende? Man saa efter i Bøgerne, det gjaldt vel at mærke en Sag snart hundrede Aar gammel, og man fandt ganske rigtigt alt, hvad der behø- vedes for at udføre Bestillingen, Pris, Tegning og Maal. Adams, Hepplewhite og Sheraton har alle tegnet Møbler for Gillows. Skønt intet københavnsk Sned- kerfirma kommer Gillows nær i ærværdig Alder, har dog enkelte en lang og hæderkronet Virk- somhed at se tilbage paa. Det ældste er vel nok C. B. Hansens Etablissement, stiftet i Aaret 1830 af »Hofstolemageren« (ligesom den ansete stockholmske Snedker Georg Haupt var »Hofschatol- mager«). C. B. Hansens Firma, der i fornyet Blomstring nærmer sig det første Hundredaar, sen- der ligesom Gillows Bohave til mange fremmede, endog over- søiske Lande (dog ikke som Gil- lows »paa Spekulation«) og har herved ført det bedste Bevis for, at danske Snedkere kan skabe sig et Marked udenfor deres eget — 41 —