Om Oldtidens Gadehygiejne

24 i alle Landene omkring Middelhavet, hvor Romerne have sat sig fast i Byerne. Heller ikke det smukke og solide Anlægs Teknik, med den buede Kørebane og de smukke Kantsten, som sammen med Kørebanens ydre Rande danne en Rende- sten til Afløb for Nedbør og Spildevand, skulle vi dvæle ved her, alt det er almindelig kendt. Mærkeligt er det i øvrigt at se, hvorledes Brolægningsteknikken ligesom Kunsten og Kulturen i det hele kom i P'orfald i det 2.—3. Aarh. e. K. Man sammenligne blot Brolægningen af den paa Forum Romanum afdækkede Via sacra fra Caracalla’s Tid medet enkelt Parti gammel Brolægning ud for Saturnstemplet. Rom har fra tidlig Tid haft Kloak, den bekendte Cloaca maxima, oprindelig vistnok anlagt for at afvande Partiet, hvor nu Forum Romanum og dets Fortsættelse øst findes. Den henføres, som bekendt, til Tarkvinius, 6. Aarh. f. K., og er bygget af Tufkvadersten med Dimensioner paa c. 4 X 4 M. ; Bunden er brolagt med Lavapolygoner, og Kloaken er hvælvet. Det ældste Parti af den fra Forum og til Tiber fungerer endnu. Samtidig med — eller snarere lidt før — man be- gyndte at brolægge Gaderne, er Cloca maxima ført videre gennem talrige Forgreninger, saaledes at den kunde mod- tage Afløb fra hele den bebyggede Flade inden for Servius- muren. Man har rundt om i den moderne Bys Gader fundet velbevarede Rester af den. Da ved 174 f. K. Gaderne bleve brolagte, er sikkert nok Afløbet fra disse efter kortere eller længere Løb i Rendestenene førte til Kloaken. Herpaa tyder ogsaa føl- gende Bestemmelse i XII-Tavleloven: „Dersom Afløbet, ledet ad offentlig Grund, skader en Privatmand, bliver dette Genstand for Privatklage“. Men Vandmængden har den Gang aabenbart været for ringe, thi man har Efter- retning fra omtrent samme Tid om, at Kloaken var slammet til, og man maatte anvende en Sum paa 1000 Talenter, c. 4 Millioner Kroner, paa at faa den renset. Senere høres der intet om en saadan Kalamitet. Men