Om Oldtidens Gadehygiejne

29 Kloakering og rigelige Vandforsyning ere selvfølgeligt en nødvendig Forudsætning for Cæsar’s kloge Lov. Og selv om vi som fremstillet maa frakende Ro- merne Originalitet paa det som paa næsten alle andre af Kulturens og Kunstens Omraader, saa staa dog deres tekniske Dygtighed og deres Organisationstalent paa Hy- giejnens som paa alle andre Omraader som noget, man først i vort Aarhundrede er naaet op over. Men den allerstørste Betydning have Romernes hygiej- niske Foranstaltninger paa Gadehygiejnens som paa Vandforsyningens og andre Omraader dog faaet derved, at de havde Evne og Vilje til ved Eksemplets eller Lov- budets Magt at gøre saa at sige hele det store Riges Bybefolkning delagtig i disse Goder. Det er næsten ufatteligt for Tanken, at alle disse samfundsnyttige hygiej- niske Indretninger saa fuldstændigt kunde gaa ud af Menneskehedens Bevidsthed, at det er nærved, at vort Aarhundredes sidste 5—6 Decennier har villet vindicere sig Byhygiejnen som noget originalt. Og dog kan sligt til Nød forstaaas, naar man erindrer, hvorledes Byernes Gader lige til vort Aarhundrede vare belemrede med Snavs og Stank, at Paris endnu 1641 og London 1605 ikke vare helt færdige med Gadernes Brolægning, og at Berlin og København først i det 17de Aarhundredes sidste Del begyndte en ordnet Brolægning af deres Gader.