Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

165 aa led es renset, presses den med (hydrauliske) Presser sammen i fiirkantede Baller og for- sendes. Den Bomuld, som er den almindeligste i Handelen-, er hvid, stundom har ben ogsaa en Farve, som falder lidt i det Node, Gule eller Blaac; dog har man ogsaa as Naturen farvet Bomuld; den bekjendteste er den saakaldte Nanking-Bomuld. Ostindisk Bomuld kan man kalde kort Bomuld, amerikansk derimod lang Bomuld. Enduu har man den mindre bekjendtc Coyate paa Philippinerne. Te sorskjelligc Slags Bom- uld adskille sig forncmmeligen fra hverandre ved deres Længde, Fiinhcd, Elasticitet, Ega- litet, Styrke og Blødhed. Disse Egenskaber ansees i Forening for at udgjore Bomuldens Ovalitet, hvorefter Prisen bestemmes. Jo suldkomnere Qvaliteten cr, desto bedre lader Bomulden sig spinde, farve og behandle, og desto finere og stærkere bliver det deraf for- færdigede Toi. Man har: a. Asiatisk Bomuld. 1) Bengalsk salder lidt i det Gule, er temmelig haard og kort, og kommer først Flagr, i den senere Tid i større Partier i Handelen. Man har: Banda, Faria, Jalone, Cat- chrowa, hvoraf, ifølge Blumenbach, den Sidste er den Ringeste og forsendes til China. (Den asiatiske Bomuld egner' sig bedre til Haandspind, den amerikanske bedre til Maskinspind). 2) M adras eller Tine vel ly er noget bedre end den Forrige, men anvendes dog kun til grovere Spind. Western-Cotton har en smudsig, guul Farve, men korte, bløde Haar. 3) Surate eller Bombay kommer qær .fra Staden Surate i Præsidentskabet Bombay. Den er meget tør, guulagtig og urten, men dog længere end de to nævnte Sorter, saa at den kan spindes paa Maskiner. 4) Dholera fra samme Præsidentskab ligner de soregaaendc Sorter i Simpel- hed. Det samme er Tilfælde med den, vi tjente under Benævnelserne Audc eller Onde, Amarawutta etc. 5) Siam, der er lang og hvid, eller salder noget i det Gule eller Røde, kommer sra Bag-Indien, men til os kun i ringe Mængde. Den, som stammer fra Gossypium religiosum, er den bedste af de farvede Bomuldsorter. Den kaldes af Englænderne Bhaugulporc. 6) China- eller Nanking-Bomuld er bruunguul. Den vindes i Provindsen Kiang-su; men forarbejdes i Landet selv til Nanking (Nankin) etc. 7) Manilla (Man i la) kommer især fra Luzon iblandt Philippinerne. Den er den bedste as de apatiske Sorter, men ikke ganske fri for umoden Blanding. I Ovalitet agtes den som Georgia. Cadix cr Hovedpladsen i Europa. 8) Levantisk Bomuld. Herunder indbefatter man i vidtløftig Forstand al den Bomuld, som kommer sra asiatisk-tyrkiske Havne, altsaa ogsaa Smvrna-Bomuld; — den deles i Land-Bomuld sra Natolien og Sø-Bomuld fra Oerne i Archipelagus; Begge med forskjellige Underafdelinger, der bære Navn efter Pladserne, s. Ex. Gallipoli, Magnesia — og Macedonisk Bomuld, især fra Seres i Macedonien. (Gik forhen i stor Masse over Salonik til Wien. Nu er Handelen hermed ubetydelig). I ind- skrænket Forstand sorstaacs ved levantisk Bomuld de Sorter, som hidrøre fra Græken- lands Ller, Øen Cerigo, det asiatiske Tyrki, sra Kyststrækningerne i Lille-Asien, Syrien og Persien. De bedste Sorter levantisk Bomuld naae ncppe de vestindiste i Godhed; thi de mangle aldeles de vigtigste Egenskaber: Længde og Fiinhcd. De ere for det meste