Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

172 Bomuldsavl. 3 1784, altsaa ikke for et Aarhundrede siden, blev i Liverpool nogle Baller Bomuld consiskerede, paa Grund af, at Bomuld ikke var en Artikel, der ftem- bragtes i de nordamerikanske Stater; i 1535 udførtes derfra 386l/s Mill. Pd. Landets egen Forbrug anflaaes til nogle og halvfjerdsindstyve Mill., saa at den hele Production kunde antages at være 450 Mill. Pd. I 1821 udførtes 125 Mill. Pd., altsaa. var Prvductioncn i disse 14 Aar stegen tit meget mere end det Dobbelte. Senere er Sydamerika, især Brasilien, vptragdt som Medconcunent og leverer tildeels fortrinlige Sorter Bomuld. England eonsumerer 550 Mill. H aarlizen. Den fletteste Bomuld kommer fra Bomuldens oprindelige Hjem, Indien; dog menes Aarsagen hertil at ligge i den fljpdcsløse og slette Behandling, som Indianerne, der ikke have Sands for Forbedringer, anvende. Dr. Wal- lich beretter, at han i den botanifle Have i Calcutta har avlet Bomuld, der i Godhed kunde sættes ved Siden as den bedste uordamenkanye. Den stærkt tiltagende Production og den mindre bekostelige Fabrikation ved Hjælp as Maskinerne have bragt Priserne» saavcl paa den raac Bomuld, som paa Bomuldssa- brikaternc, betydeligen til at synke, og denne Dalen as Prisen har atter forøget Forbrugen og derved atter Production og Fabrikation. Sammenlignes Priserne 1833 med dem, som fandt Sted 1818, saa sees, at de cre nedsunkne til det Halve. Bomuldstsier, som i ældre Tider for største Delen kun brugtes af Fornemme, Rige og Velhavende, ere ester- haanden udbredte til Middelstanden, ja til Almuen og Tjenestefolk. Enhver vil i vort eget Fødeland have lagt Mærke til den Forandring, som i denne Henseende er soregaact i Klædedragten. Det vilde ikke være uden Jntcresse at sammenligne Klædedragten i Danmark i sorskjellige Tidsaldere. Landets ældste Indbyggere klædte sig i Skind af de vilde Dyr. Senere, efterhaanden som Qvcegavlcn udvidcdcs, bleve de tamme Dyrs Skind s^amme- Kalveffindj jævnsides med de vilde Dyrs Huder benyttede til Beklædning, j en hngere P^iode klippedes Ulden af Faarene og virkedes til Vadmel og Klæde, der da udgjorde den væsentligste Bedækning.. Lærred var dengang cn Luxus, og Uld traadte selv istcdct- Attmedet som Legeneets rnniddelbarc -23ll cc tiling* s.ærter cis <LUß blev dog, jævnsides med Uldens, mere og mere almindelig, efterhaanden som man dccls ved den tiltagende Handel indførte mere Lærred, dcels da ogsaa Høravlen udbredte sig i Landet. Endelig ere Bomuldsmanufakturerne til en betydelig Grad traadte istcdcnsor Lærredsmanufakturerne, og disses Fortrængen ved hine synes stedse at tage til. Sgaledcs er ikke blot det mm forarbejdede Materiale.traadt istedetfor det mindre forarbejdede eller raac Materiale, men ogsaa ere de fjernere Landes Produkter traadte istcdcnsor de nærmere Landes egne Frem- bringelser. Klædedragtens Historie leder Tanken hen paa den menneskelige Aands Udviklings- historie. Det er ikke blot i Klædedragt, at de skindklædte, uldklædte, linnedklædte og bomuldsklædte Danske vare forstjellige; jævnsides med disse Forandringer og ikke uden Indflydelse af dem gik mangfoldige Forandringer i deres hele Levemaade, deres aandelige Sysler og den hele aandelige Udvikling." I. F. Schouw. EmbaUeringsmaaden er meget sorfkjellig og angives ogsaa^n.eget sorskjellig hos de forstjcllige Forfattere. Her folge vi væsentlig Schiebe. -L<.a-^sland-Bomuld Lolli tommet i Baller med fire Tipper paa 180—370 ti i graaguult Læn ed. Louisiana-Bom- uld er i langagtig fiirkantedc Baller as graat, grovt Lærred, omvunden med 6—11 Snore, og som veie 200—450 u. Alabama, Mobile, i lange Pakker as hvidt eller mørkaskcgraat Lærred med 5 til 7 Snore, veie 270 til 350 H. Florida i store, lange, fiirkantedc Pakker i graat.