Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

193 i Garverierne overgaae Egebarken. Endnu kunne bemærkes de forstjellige Extractor as flere garvestosholdige Plaster, saasoin Catechu, der findes anført Side 49, fremdeles' 1) Kino, Kino gumm i eller vel ogsaa Gambiaharp ir, under hvilket Navn adskillige Extractor forekomme i Handelen, og som hidrøre fra forstjellige Planter, a) Ostindisk Kino kommer af Ptcrocarpus indicus s. Pt. Marsupium, som dorer paa de ostindiske Oer, eller den faaes af Bu tea frondosa, ct Træ paa Malabar- og Koro- mandel-Kyften. Et andet Slags, som kaldes Tenasserim-Kino, kommer fra Provindsen i Bagindicn af samme Navn, b) Asrikansk Kino, som man ogsaa har kaldet Kino vcnnn, skal ifølge nyere Undersøgelser l'idrvre fra Di-epanocarpus (Ptcrocarpus) erinia- ceus senegalensis. c) A in e r i k a n s k Kino, uægte Natanhiacrtract, kominer as Khizophora eller af Coccoloba ubifera, en Bufkvært. Den skal have en vlolvøb Farve, d) Den ny hollandske Kino faacs as Eucalyptus resinifera. ct Træ i Ry-Holland. I Handelen kommer Kino i smaae, kantede, lette, meget stjøre Stykker, som ere nicer eller mindre mørkerøde og stærk glindsende. Man kan let pulverisere det og faaer da et smukt rødt Pulver, der lader sig opløse i Band, hvilket det derved farver rødt og reagerer suurt. Det giver Jcrnopløsning en stærk Olivensarvc og adsteller sig derved især fra Ratanhia- extract, der farver Jernopløsning bruun. Ryhollandfl og ostindisk Kino fælder Jernet blaat (d). Kino er uden Lugt, men har en adstringerende Smag, uden Bitterhed, med en sodagtig Eftersmag. Hovedbestanddelene etc: Kinogarvesyre, ct Crtractivstof og en røb Sliim. Kino anvendes i Medicinen som et adstringerende Middel ved Sliim og Brug. Blodflod. Den bruges i Garverierne og til Farvning. Man seer i Handelen anført-Handel. Kino in granis !>: i mindre Stykker, og K. in sortis o: usorteret. Den ostindiske Kino kom i Kister paa 1 ä 2 Ctn., og Navnet John Brown var malet indvendig paa Laagct. 2) Extract af Knopper er i Wien bleven tilvejebragt af tre Forstjellige. As Uffenheimer 1820; denne er en dunkclbruun, glindsende Masse, som især er egnet ti! Skindberedning. As Weikersheim (et Handelshuus) 1835; denne er ligeledes en mørkebruun, glindsende Masse. Af I. Walter 1839; denne Ertract er like glindsende, men i en tavleformig Masse, og især beregnet paa „Schnell-Garvning". Saalelæder kan garves dermed i en eneste Maaned. 3) Extract af Mimosebark, som kominer fra Ny-Sydwales og anvendtes 1521 først i England til Garvning. Barken tages af Træerne om Foraaret (o: Aug., Sept., Oct.), knuses paa en Kobbcrvjalse og kommes i en Kobberkjedel med ligesaameget Band for deri at koges i to Timer. Dette Afkog sies derpaa igjennem en Kobbersi. Det har omtrent Tjærens Consistents og kan endnu inddampes nicer. Saamegen Bark, som vcier en cngtl>k -ton, skal give ct Centner Afkog. Hvad der i Almindeligbed er Tilfælde med de fleste garvestosholdige Materialier og Extractcr, at de farve Læderet bruunt (for in ørf t), stal ogsaa bevirkcs ved Mimosebark, naar det anvendes til Garvning. 4) Extract af Egebark og andre Dele af Egen. Extrakten er mørkebruun, glindsende og as mufftet, glasagtigt Brud; den oplofts i Vand, smager stærk adstringe- rende og ligner Catechu eller Kino i Udseende.—Englænderne have allerede 1823 anlagt Garvecxtract-Fabriker i Dalmatien, hvor der tre store Egeskove. — Ogsaa til Farvning og „Schnell"-Blækpulver skal denne Extract godt kunne anvendes. Den beredes paa en lignende Maadc som den Forrige. 5) Extract af Kastaniebark og Træ. Afkoget af smaatgjort Træ og Bark inddampes ved 20 Grader og tørres i Luften. 20 S Træ give 1 Vs m Extract, der er brun nrøb, glindsende, glasartig i Bruddet og af syrlig, sammensneerpende Smag. I 9