Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

211 den altfor frisk eller ureen, giver den en guuiagtig Aske, biogen bør være blaalig, men hverken sort eller sodet. Tobakken maa altid lagres i et tørt Pakhuus; et fugtigt Lager Kpbru giver den Muggenhed. En naturlig Tørhed skader i Reglen ikke Tobakken, omendstjondt den jo derved taber i Vægt. Snuustobak bor ikke opbevares paa et tørt Sted. Brugen itirug. er bckjendt; forhen brugtes den i Medicinen. (3 denne Artikel have vi i det Væsentlige fulgt Schwarzkops). Der gives i den menneskelige Culturhistorie særdeles mange og iivljistotk. teressante Beviser for, at naar visse Sæder og Skikke have gjort sig gjældende hos de sorfkjellige C lasser as et Lands Indbyggere, ville de vgsaa udøve en betydelig Indflydelse paa hele den selskabelige Retning; men intet as disse Beviser er bedre stikket til at gjøre denne Kjendsgjerning mere indlysende for Publicum, end Beretningen om Tobakkens Indførelse som Nydelse. Bed den spanske Munk Romana Pano erholdt man den første Efterretning (1496) om Tobaksplanten i Europa, idet Columbus paa sin anden Reise lod denne Mand blive tilbage paa Lt. Domingo. Han fortæller os, at Jndvaanerne havde den besynderlige Skik at ryge en Urt, som de kaldte Cohaba, af Piber, som de gave Navnet Tabaevs. Spanierne overførte senere Navnet paa Planten og kaldte den Tobak. (ÄtBenævnelsen skulde hidrøre fra Tabago sen Oj eller Tabaco sen Provindss, er salst.) Tobaksfrøet kom 1559 til Portugal, hvor det saaedes i en Have ved Lis- sabon. Her saae den franske Gesandt Jean Nicot Planten, og da han kunde lide dens Blomster, tog han det folgende Aar nogle Aflæggere og Fro deraf med til Paris, hvor han fljcnkede Dronningen, Catharina af Medicis, Samme som en Sjeldcnhed. Forat smigre Dronningen kaldte man Planten Herbe a la Reine, og til Wre for Overbringeren vgsaa Herbe Nicotiane, paa Latin Herba Nicotiana. Men Planten blev endnu kun betragtet som en Ziirylante. Englænderne lærte Rygningen i Virginien og forsøgte at gjøre den til cn Modesag i London. Dette lykkedes, tiltrods for det Forbud, som Jacob I. 1604 lod udgaac derimod. I Trediveaarskrigen blev den almindelig udbredt i Tydffland og Sverrig (ved Soldaterne). I Erkjendclse af Tobakkens fladelige og be- døvende Virkning udkom det ene Forbud derimod efter det andet. 1624 udsendte Pave Urban VIII. en Ban bu ile derimod. Enragercde Tobaksrygere bleve hist og her satte i Gabestokken eller pidstede med Riis; da alle Forbud, Straffe og Skatter vare ftugtcslose, gik man tilsidst over til den modsatte Merlighed. Friedrich I. i Preussen stiftede endog et Tv baks-Collegium, et privat S elstab, hvor han kom sammen med sine Andlinger og Generaler i Slottet for at ryge Tobak, drikke Ol og tale om Politiken. Tobakken dyrkedes allerede 1659 i Thüringen, sorst as Wilh. Haumann i Wassungen. I Holland oprettedes først Tobaksfabriker i det Store. Da imod Enden af det syttende Aarhundrede offentlige Caffehuse bleve oprettede i dc fleste store Slæder i Europa, fik Tobaksrygningen her et A>yl og tillige sin Højskole. 1620 havde Spanien sine første To baks snuser c. Herfra gik denne Maade at nyde Tobakken paa over til Frankrig, og Kong Äarl IX., som led as Hovedpine, snuste for at fordrive denne og bragte paa denne Maade Snuusningen i Mode. Cigarrygning blev almindelig i Tydskland efter Mar- guis Romanas Troppers Gjcnneinmarsch 1808 [vide Vogels Geschichte der denkwürdig- sten Erfindungcnj. I Spanien, hvor Tobakken er et Monopol, er i Sevilla en eneste Fabrik. I andre Lande gives der mangfoldige Tobaksfabriker. Forat undersøge, om Tobakken er heclt igjennem i en (iotio af eet og samme H-ndrl. Slags, tager man adskillige Prøver ud; saalcdes slaaer man s. Er. i Kjøbenhavn flere Baand løse og tager Bunden ud af Tobaksfadene, stiller Kagerne sra hinanden og tager Prøven paa fem Steder. Er Tobakken spunden, ftjærer man den over, vikler den op for