Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

302 i Forening (Gangs of negroes), som deels tre Frie, deels Slaver; men ved dette Fore- tagende er der ingen Forskjel imellem dem, og det hændes tidt, at en Slave vælges til Capitain o: Anfører, for Troppen. En saadan Forening af Arbejdere har ogsaa sin Jæger, der gjcrne er den Kyndigste i Egnen, den Dristigste, den bedste Klavrcr, og som har et skarpt Syn, og hvis Forretning bestaacr i at opsøge Træerne. Han baner sig til dette Oiemcd Vei ind i Tykningen, klavrer op paa et he it Træ og spcider efter Ma- hognitræer, der til den Tid erc lette at tjente paa den rødgule Farve. Naar han opdager et Træ, iler han saa snart som muligt hen til samme, at ikke en anden Jæger fra en anden Kant stal komme ham i Forkjøb. Den, som serst naacr til et Træ, ansees for Ejermand. Naar Træet er fældet, banes der Vei sor at saae det ud, hvilket oste er meget besværligt. Over Bække og Aacr slaaes Broer, der maae være temmelig stærke forat kunne bære de store Blokke, som nu transporteres paa lave Vogne, trukne af Oxer. Transporten finder Sted i April og Mai. For denne Aarstid er Jorden i Reglen saa blød, at der ikke kan tænkes paa nogen slig Transport. I April er Heden allerede saa stor, at man ikke kan arbcide om Dagen, men kun om Natten ved Fakler. Midt i Mai begynder Regntiden, og nu maa alt Arbeidc ophore. Henimod Midten af Juni, naar Floderne have naaet deres Høide, flaader man de fældede Mahognitræer paa Vandet, tidt lange Strækninger, til Asladningspladsen. Mahognitræct trives bedst paa mager, stenet Iordbund, i en bedre Jord lykkes det langtfra saa godt. Amerika er Hovedlandet, skjendt det ogsaa findes i de tropiske Lande i Asien og Afrika. Træet er ualmindelig haardt, tæt og svært, dets specififfe Vægt er lz 063; det er et af de smukkeste og ædleste Træer, man fjender; det modstaacr Vejrliget, Heden og Kulden, og angribes ikke as Orm. ipkcd Alderen bliver det mørkere og modtager særdeles godt Politur, som det godt beholder, lige- som det ogsaa i Farven og Tegningen frembyder mangen Asvexling. I Henseende til Farven har man mørkladent, lyst og blegt; i Henseende til Tegningen har man Plettet eller Bastard-Mahogni, arret, flammet, hvoraf det saakaldte Pyramidctræ især udmærker sig, blomstret, glat etc. Mahognitræ er i Henseende til Textur enten liistovir. f*'nt c^ct grovt. Man fortæller, at en Tømmermand 1595, der befandt sig paa Walter Raleigh’s Skib, skal i Havnen ved Trinidad have gjort opmærksom paa Mahognitræets Skjonhed. Ved Slutningen af det 17. og Begyndelsen as det 18. Aarhundredc bidrog en Læge i London, Dr. Gibbon, meget til Mahognitræets Anvendelse, og fra 1724 af da det kom til England i større Masse, er det blevet almindeligere til Snedkerbrug. Det sælges i Amsterdam pr. 2 lis Palmer. Hamburg noterer pr. illFod i Blokke. Cuba: glat og stribet; Domingo: glat, stribet, flammet, Pyramider; Honduras: glat og stribet. Angostura. Sort ibenholt (t. Schwarzes Ebenholz, Psuntholz, engl. Ebony- wood, fr. Bois d’Ebene) kommer af Diospyros Ebenum, Jbenholttræet, der hyppigst forefindes i Ostindien og Cochinchina, i Afrika, paa Madagascar, Jslc de France, Bourbon og i Amerika. Det er imidlertid ikkun Kjernen as dette Træ, som er sort og har nogen Værdi, Splinten er derimod hvid, og da den er uden Bærdi, huggcs den bort, sørend Forsendelsen steer. Jbenholt er sort, tæt saft, tungt, har en bidende Smag og antændt giver det en ikke ubehagelig Lugt. Dets sp. V. er 1, 209 til 1,330. Da det lader sig smukt bear- Drng bruges det meget af Ebenister, o: Kunstsnedkcrc, hvilken Benævnelse hidrører sra det Franste, Dreiere, Instrumentmagere etc., idet det anvendes til Fløjler, Oboer, Forte- piano-Tangenter, Tommestokke, Dørgreb, Haandgreb ved Sølv- og Plet-Varer m. m. Inden det bruges, er det godt at lægge det i Band et Par Aars Tid, da det saa lettere