Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

316 dog ikke saamegct nu som i tidligere Tid. Ligesaa udfører Brandenburg, isærdelcshcd Kurmatk, aariig meget Bygnings- og Gavntømmer, der afskibcs deels paa Oberen, deels paa Elben. Desforuden komme mange Tømmertransporter fra Syd- og Vestpreussen paa Netze, Warthe og Oder til Stettin. Ogsaa Pommern, isærdeleshed Forpommern, har store Skovstrækninger, hvorfra Meget bliver udsort over Stettin, Noget over Rügenwalde og over andre smaac pommerske Havne. Derved opnaaer Tømmerhandelen fra Stettin, til Danmark, Holland, England, Frankrig, Spanien og Portugal en stor Vigtighed; man udskiber herfra Gran-, Ege- og Bøgetræ, tilberedt paa forskjellig Maade. 1) Det pommerske og schlesiske Egetræ er af en meget god Qvaiitct og bliver afholdt overalt; det bliver udsort i Bjelkcr, Rundtræ, Krumhaller, Planker og Breeder, deels raae, dcels forarbejdede, og betalt efter den rhinske Eubikfod. 2) Gran- langtræ, der kommer hertil fra Sydpreussen og Neumark færdig tilhugget, bestaacr as sædvanlige Bjelkcr af omtrent 40 Fods Længde, 12 til 14 Tom. brede og tykke, og af Spær, der fornemmelig gaae til Danmark og England, undertiden ogsaa til Bordeaux; fremdeles af Planketoinmer as samme Længde som Bjelkerne, 10 Tom. og derunder tykke, gaacr isærdelcshcd til Kjobcnhavn. 3) As Granplanker og Breeder, som blive skaarne af Bjelkcr i Nærheden af Staden, hvorfra de Forste fornemmelig gaae til Kjobenhavn og England, og de Sidste tillige til Holland. 4) Granbrændetrce; man bruger dette hyppigt ti! at stuve Bjelkerne i Skibene, desforuden gaacr det ogsaa til Kjobenhavn. 5) Stavtræ: hertil bliver taget saavel Ege-, Boge-, Pile-, som ogsaa Morbærtræ, og spaltet i tynde Brædcr, der ere nicer lange end brede; man tilbereder 2 Arter af Samme; det ene Slags for Snedkerarbejder, der egentlig bliver kaldt Hollændertræ, det andet til Tøndestaver. Til den Sidste bliver Træet gjort til tvnde Bræder blot ved at spalte det op uden Sav; man tilbereder det paa følgende Maade: Træet bliver skaaren i Stykker af forskjellig Længde; men dertil maa man udsøge Stammer, der crc voxedc lige og kun have saae Knuder; thi knastcde, vriede og forvoxede Stammer, som hyppig sindes, due ikke til Stavtræ. Enhver Træspaltning maa stee ester de Traade, der gjennemffjære Saft- ringene, thi vilde man spalte dem paa anden Maade, saa vilde Staverne ikke være skikkede til at indesiutte de flydende Legemer, men være meget udsatte sor at sprække. Klapholte), som man ogsaa kalder fransk eller hollandsk Træ, blive gjorte assiint Egetræ med tykke Traade, eller ogsaa af Bøgetræ, hvorved en Hovedbetingelse er, at det er godt aaret og at det er saa tørt, at det er Slaaning og Zndkrympning mindre under- kastet end det savede Træ, det maa desforuden ikke have Knaster, fordi der bliver gjort flint Arbeide deraf. Disse Klapholter ere 2 Fod 8 Tommer til 3 Fod 2 Tommer lange og 5, 6, 7 til 8 Tom. brede; man kjober dem i Skokke, hvorimod be øvrige Stavtræer blive forbandlede ester Ring, hvorved Følgende er fastsat: En Ring Pibestaver har 4 Skokke eller 240 Stykker af 62—64 Tommers Længde; en Ring Oxhoftstaver har 6 Skokke eller 360 Stykker as 50 til 52 Tommers Længde; en Ring Tøndestaver har 8 Skokke eller 480 Stykker af 40—42 Tommers Længde; en Ring Oxhostbunde har 12 Skokke eller 720 Stykker af 26—28 Tommers Længde; en Ring Tøndcbunde har 16 Skokke eller 960 Stykker af 20 til 22 Tommers Længde. Alle Sorters Brede er 4 til 5 Tommer, Tykkelsen P/s til i3/» rhinlandskc Tommer, altsaa dansk Maal. Man har heraf Kron- eller vraget Gods, som maa have ovcnstaaende Længde, Brede og Tykkelse, og hvorved Skokken bliver regnet til 60 Stykker, og Brag- eller Ud skuds g od s, der ikke har dette Maal, men ellers er fejlfrit, og hvoraf man regner 62 Stykker paa cn Skok. Krongods gaacr fornemmelig til Oporto og London. Vraggods derimod til andre engelske Havne og