Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
403
0,238 Tin og 0,024 Bly. c) Bronze til Medaillcr bestaaer gjerne af 83 Kobber
og 17 Zink, men er meget Haardt og sprødt og virker meget ffadeligt ind paa Stemplerne,
som derved lettere gaae itu end ved Kobberprægninger, d) Bronze til Mortere er af
lignende Sammensætning; men da Kanterne gjerne springe paa saadanne Mortere, kan
dette afhjælpes ved at ophede dem, til de blive kirsebærrøde, og da afkjølc Siderne i koldt
Vand. Tapleiemetal til Locomotiver bestaaer af 77,816 Kobber, 8,166 Tin, 7,783
Bly, 4,783 Zink og 0,633 Jern.
b) Kanonmetal, Stykgods as rødguul Farve bestaaer gjerne af 90 til 91
Kobber og 10 til 9 Tin. Ester de i Frankrig gjorte Forsøg har det ikke meet end ll°/o
og ikke mindre end 8 % Tin. Paa Blandingen og Støbningen maa den største Omhu
anvendes.
c) Klokke metal, Klokkespise, Malm. Til store Klokker stal ben bedste Le-
gering bestaae af 75 Rosettekobber og 25 Tin. Til mindre Klokker tilsættes indtil 30°/o
Tin for at gssre dem me er klingende. Engelske Klokker have 80 Kobber, 10,1 Tin, 5,6
Zink og 4,3 231«; undertiden 10, 15 til 18 % 2in. Metallet til Cymbler, Gongs og
Tamtams eller chinesiske Bækkener bestaaer af lOOKobbcr og 25 Tin. Chinesisk eller
tyrkisk Tschincllemetal har 80 Kobber og 20 Tin.
d) Speilmetal er en hvid, haard Composition, der modtager en smuk Politur
og bestaaer as 2 Dele Kobber og 1 Deel flint, kornet Tin. Det anvendes i katoptrifke
Instrumenter, især i Speiltelestopcr. Der gives her mange andre Compositioner. — Der
gives endnu mange Legeringer, hvori Tin er en Bestanddeel. Saaledcs flint Haardt-
metal, der bestaaer as 24 flint Messing, 2 Bloktin og 4 Zink; Compositions af Lüne-
burger Knapper er 1 Kobber, 6 Zink og 15 Tin.
3) Legeringer af Kobber og Arsenik, saakaldct Hvidtmetal. Af 5 Kobber
og 2 Arsenik faaer man et hvidt, kun lidet smidigt Metal, som er tættere og lettere smelteligt
end Kobber, det ruster ikke i den sædvanlige Temperatur. En Tilsætning af ’/e Sølv
stal gjørc, at det kan hamres. Heraf laves Thermometer- og Baron.cter-Scalaer, Uhrstiver,
Lygter, Knapper etc., som lade sig godt forsølve. Det engelste Bathmetal er af en anden
Composition.
4) Legeringer af Kobber og Nikkel eller Nysølv, Argcntan, Pakfong.
Det bestaaer s. Ex. af 40,4 Kobber, 31,6 Nikkel, 25,4 Zink og 2,6 Jern. Sp. V. —
8,432. Denne Composition er haardere end Sølv, har en lys og reen Glands, men
anlobcr guulagtig i Luften. For mange Aar siden kom der et hvidt Metal fra China
under Navn as Pakfong. Man har klaget over, at Nysølv angribes as Syrer; men
det er beviist, at det ikke engang i samme Grad er Tilfældet som med 12lodigt Sølv.
Det fra China kommende Tutenag synes at være en lignende Composition med Tilsæt-
ning as noget Jern. Noget Lignende er igjen Alpaca. Potmetal bestaaer af Kobber
med 20—25 % Bly.
Adskillige Kobbersalte sinde praktisk Anvendelse. Saaledcs Kobber-
la sur, et Mineral, der forekommer i mørkeblaae Crystaller og er en Forbindelse af middel
kulsuurt Kobbertveilte og Kobbertveiltehydrat. Sp. B.3,5 til 3,83. Det findes lige-
som Kvbbcrmalm i alle Perioder af Kobberertsformationer, og især i Tyrol, Steiermark,
i Frankrig ved Chessy etc. Det bruges i malet Tilstand som naturligt Bergblaat
eller Kobberblaat i Vand- og Voxmalerier. Det bruges ogsaa i Frankrig og Ungarn
med Fordecl for deraf sat fremstille Kobbervitriol, Cyprisk eller blaa Bitriol,
Bl aaste en. Malachit er basisk kulsuurt Kobberiltc med Vand as smaragdgrøn Farve,