Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

36 Operationen lykkedes; jo meer plumret og mørkere Vcedffen viser sig, desto uheldigere har den været. Bundfaldet fores nu ned i den tredie Beholder. Er Massen her tilstrækkelig renset, saa lader man den dryppe as igjennem et Slags Si (Klæde) og presser den derpaa. Den shares siden op (med Messingtraad) i Stykker paa 3 Qvadrattommer, der tørres paa Riisflctninger i ikke for stærkt Solskin, for at de ikke flulle sprække, eller i Skyggen eller i Tørrehuse. Stykkerne, som nu ere svundne en tredie Deel, stables dernæst op i store Hobe for deri at lade dem svede, idet de bedækkes med uldent Toi. Om otte Dage er denne sidste Operation tilendebragt, og Jndpakningen kan foretages. Omtrent 500 Pund ftiske Blade give 1 Pund Jndigo. I Ægypten uddrages Jndigoen af Planten ved varmt Vand, hvilken Fremgangsmaade man ogsaa med Fordeel stal anvende Ostindien. 2) Tørrede Blade. Jstedetfor af de friste Blade at uddrage Jndigoen, tørrer man dem stundom først (især paa Coromandelkvstcn), hvorved Uddragningen kan ffee midlertidig med mindre Fare for Arbejdernes Helbred, og Operationen i det Hele fuld- endes i kortere Tid (to Timer). 100 Pund Blade give 13/4 å 2 Pund Jndigo. Fra den ovenfor beskrevne Fremgangsmaade asvige Producenterne i de forfljellige Lande meer eller mindre; idet Nogle bruge kogende eller varmt Vand til Jndigoens Rensning, Andre tage hele Planten, Roden med (s. Er. Chineserne). I Senegal og paa Madagaffar knuses hele Planten til en Vælling, hvoraf Kagerne formes. Jndigoens Bestanddele som Handelsvare fre: 1) et blaat Farvestof, Jndigotin, ca. 50 °/o 2) Jndigobruunt, Jndigorødt og Jndigoliim 30—40 % 3) Mineralske Legemer: Kalk, Leerjord, Jernilte etc. ca. 7 % og 4) hygroskopisk Vand 4—6 %. Heraf fremgaaer, at man ikke i 100 Pund Jndigo kjøber 100 Pund Indigotin. Disse Farvestoffer, som Jndigoen indeholder, kunne afsondres fra hinanden paa følgende Maade: Jndig olimen bortskaffes ved at der heldes fortyndct Svovlsyre paa den flint stødte Jndigo. Ester nogen Tid fjernes den sure Vædffe, og der tilsættes til Resten kulsuur Kalk, for at neutralisere samme, hvvrpaa det He e asdampes. Limen er nu borte. Jndigobruunt udstilles, idet man udvaffer ^ndigo i Vand efter at den svovlsure Opløsning er heldt bort, og varmer det derpaa i længere Tid mcd Potafkelud, hvorved Jndigobruunt opløses. Filtreres Blassen, saa be- holdes Indigorødt og Jndigotin tilbage. Det i Potaske opløste Jndigobruunt neutra- liseres ved Tilsætning af Eddikesyre og asdampes, til det bliver tørt. Heldcs nu derpaa Viinaand, oplofts derved den dannede eddikesure Potaske/og man beholder Jndigobruunt tilbage. Dette udvafles ved Filtration og indtørres ved en Hgte Varme. Vil man nu udstille Jndigorødt, saa udvaskes hiin filtrerede Masse, som Jndigobruunt toges fra, og den behandles med kogende Alkohol af 0,83 eller 147s Gr. Spendrup. Herved op- lofts Jndigorødt, som derpaa filtreres, og kun Jndigotin bliver paa Filtret. (Berzelius Flag,, flyides de vigtigste Resultater herover). I Handelen inddeles Jndigoen ester Productions- stederne, hvoraf senere de væsentligste skulle blive anførte; men i Priiscouranterne fore- komme en Mængde Qvalitetsbetegnelser, som tildeels hidrøre fra Farven. Disse Betegnelser ere ikke paa alle Handelspladser de samme, hverken i deres Valg eller i deres Betydning. Hovedbetegnelserne ere: blaa, violet, rød og kobbrct. De forekomme igjen med forfljellige Underafdelinger. 3 cn foreliggende Priiscourant fra London forekommer: Bengalsk bl aa, fiin blaa; violet, fiin violet og purpur, fiin fiin violet, fiin middel violet, god med violet og rød med violet, fiin ordinair violet og rod violet, god ordinair violet. I en Priis-