Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

35 og Afrika. Man tiender heraf over 20Arter. De bekjcndteste ere folgende: u)Farver- Jndigo (Indigofera tinctoria R,) i Ostindien, Bengalen, Malabar, paa lslo de France, Slagg. Madagaskar, St. Domingo. Man har to Afarter, den langsrugtede (I. sumatrana Gärtn.), i een Frugt 8—10 Frøkorn, og den kortsrugtcde (I. guatiraala Lun.) mcd 3—4 Frokorn i een Frugt. (Der herster iøvrigt megen Forvirring i at bestemme Jndigo- plantenS sorfkjellige Arter og deres Fædrelande). Farver-Jndigoen blomstrer i Regn- og Sommertid, giver en betydelig Mængde Jndigo, men ikke af bedste Qvalitet. b) Anil-, haaret eller segelformig Jndigo (Indigofera Anil 1j) stammer sandsynlig fra Ostindien; men vorcr ogsaa i Vestindien og Sydamerika. Blomstertiden er August Maaned, i September og i October modnes Frugterne. Navnet Anil eller Nil stammer fra det indiske Nila o: blaa, Jndigoens Navn for hos Spanierne og Portugiserne. Der gives tre Afarter (see Flügel). c) Tofrøet Jndigo (Indigofera disperma) i Ostindien, Vestindien og Amerika leverer meget god Jndigo, s. Ex. Guatimala, og er større end de forrige. <1) Sølvfarvet Jndigo (Indigofera argentia IL), i Ægypten, Arabien og Ostindien, er ikke meget rig paa den forresten gode Jndigo, som den giver. Skjondt Jndigoplanten er perennercnde saaes den dog aarligen. Dette fleer i Dyrkning. Ostindien i Marts, April i Plantager (Jndigotterier), som ere ploicdc om Esteraaret, idet Frøet kastes i 3 Tom. dybe Huller mcd ca. Vs Alens Afstand fra hinanden. Jndigo- planten bliver henimod 4 Fod høi, har lysegrønne Blade og smaac krumme Bælge, hvori de smaac brune Frskorn ligge. Planten voxer saa hurtig, at den kan stjæres første Gang sidst i Juni, altsaa ester 2 Mndr. Blomsterknopperne springe ud, saasnart Planten har det meste og bedste Pigment; eller naar Bladene brække ved at bøies sammen. Solskin og Varme forøge, Regn formindsker Jndigogehalten. Den første Høst giver den bedste Jndigo. Ester sex Ugers eller to Maaneders Forlob foretages anden Host, der viser sig af en ringere Qvalitet. Hosten (Snittet) forcgaacr, idet man affljærer Planten (Stengelen) ved hver senere Host et Par Tommer ovenfor Jorden. Jndigoen erholdes nu as Jndigoplanten paa følgende Maade: 1) As sriske Blade. (Paa Java). Bladene lægges i store Beholdere (Cisterner). Ler enten ere murede eller paa anden Maade tilveicbragte as Steen. Ved tn Dybde as 3 ä 4 Fod ere de 25 a 30 Fod i Fiirkant, stillede indtil 3 ovenover hinanden (i Ost- indien 2), saa at den ovcrste kan aftømmes i den følgende. Bladene lægges ned i den øverste Beholder lGjæringskumMcn) og sættes under Vand. Under tjæringen udvide Bladene sig, de betynged Derfor med behørigt Tryk. Der begynder et stærkt Røre i Massen, hvorved der udstødes Gas. I Førstningen er Fludiumct grønt, bliver derpaa lyse- og morkeguuit og tilsidst antager det en Farve som gammel Maderaviin. Bed den sig ud- viklende Gas vise sig Blærer og Skum. Luften bliver stinkende. Gjceringen bevirker, at Jndigoen forlader Planten og gaacr ud i Bandet, Jndigoens Gehalt forøges til en vis Grad ved Gjeeringcn; det er derfor af Vigtighed at Gjæringcn afbrydes i det rette Moment, da Gehalten forringer sig, naar den ikke tiltager mecr. Der udfordrcs megen Sagkundskab for at kunne bestemme dette Dieblik. Det falder iovrigt ajern c imellem 12—15 Timer. Fluidumet løber nu ned i den næste Beholder (Slagkummen), hvor det rores og pidfles stærkt, sorat bringe det saamcget som muligt i Berøvelse mcd den atmospherriske Luft, og derved fjerne Kulsyren. Herved stiller sig Jndigoen (omtrent halvanden Time) fra Vandet og gaacr over i det Blaae. Naar Røringen er tilende, lader man det Hele sætte sig. Er da Dædffen over Bundfaldet (Jndigoen) klar, saa w