Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

38 9) Bourbon Jndigo, der sorteres i melange, fin cuivré, bon ordinair og ordinair, er ikke' af synderlig Godhed og oste blandet med Kalk. Den gaaer incest til Havre. Baade den og den forrige forekomme kun i ringe Mængde. 10) Guatimala formes vel i fiirkantedc Stykker som bengalfl; men da den er fkjor, forekommer ben i Handelen i itubrukne Stykker, hvortil dens Forsendelse i Lceder- Seroner meget bidrager. I Godhed foretrækkes ben tidt for bengalsk. Den sorteres i tre Hovedsortimenter: 1) Flores (Flora), der regnes lige god med fiin blaa og violet bengalfl, har cn smuk mørf eMaa, livlig Farve, viser en glindsende Kobberstreg, recnt Brud og er af fljor let Masse. 2) Sobres (Saliente), der i Qvalitet sammenlignes med god violet og kobberrød bengalfl; den har en mindre teen Farve og Brud, og er tungere end den forrige. 3) Cortes (Cortex) kan sammenlignes med ordinair bengalsk. Den har en mørkeblaa, noget skiffergraa Farve og en mat Glands. I Bruddet er den ureen. Heraf haves igjen to Sortimenter: Superior og Courant. I Handel fore- kommer sjelden en Sort Guatimala Jndigo, som holdtes for den allerfortrinligste, og kaldtes Tissat. Der udføres aarlig ca. 25,000 Seroner Jndigo fra Guatimala. London er Hovedmarkedet. 11) Caracas, eller Laguayra, som er Udforselspladsen, forekommer i samme Sortimenter svin den forrige og med hvilken den i det Hele taget kan sammenlignes. Begge blandes de med hinanden og sælges under Navn af Jndigo de Guatemala assortie eller Indigo de Caracas assoi-tie; men kunne iovrigt adskilles efter følgende Kjendemærker: a) Caracas sarver ikke saa smukt, men rigeligere end Guatimala; b) Guatimala er mere blaa, Caracas falder noget i det Graae. c) Caracas er mere svampet og har Blærer. Der udføres aarlig ca. 20,000 Seroner Caracas Jndigo. London er Hovedpladsen. 12) Brasil Jndigo er uden Jld, haard, af mørkeblaa (Skiffer-) Farve og flet sorteret. I Brasilien voxer Jndigoplanten vild; men Dyrkningen fleer ikke med Omhu. 13) Carolina, Louisiana, Kurpah og Mexico levere ofte kun ringe Ovan- titcter i Handelen, heller ei ere de af nogen fortrinlig Qvalitet, hvilket Alt er en Følge af, at andre Planters Dyrkning svarer bedre Regning. 14) Adskillige vestindiske Oer producere Jndigo, f. Ex. de Store-Antiller, Martinique, Guadeloupe etc., som dog hverken i Henseende til Qvalitet eller Qvantitet ere meget betydelige. De indre Uroligheder og den ringe Gevinst, som Indigo-Planten giver Producenten i Forhold til den Omhu, den forlanger, maae vel tildeels være Aar- sag heri. Domingo Jndigo turde vel være den betydeligste. Den sorteres i Jndigo flottant (svømmende), blaa, violet, violet og blaa, kobberrød, og fliffergraa, og gaaer gjerne til Frankrig. ,$ü man slutte sig til Jndigoens Godhed, d. e. dens Gehalt af Usrniirtrgll. Jndigotin, saa letter man sin Opmærksomhed paa 1) Farven, 2) Massen, 3) Tyngden, 4) Bruddet, 5) Formen og 6) Kobberstregen. Ved Hjælp heraf skjelner man tillige imellem de forskjelligc Sorter indbyrdes. God Bengalsk er mere compact end Java Jndigo. Java er smukkere blaa, men mindre purpur. Den kommer ogsaa i runde Stykker. Begge give en smuk og fuldkommen Kobberstreg og have et zart og recnt Brud; hvorimod Guatemala har et ruet og ureent Brud; dens Kobberstreg er mat. Det ansees for Kjendctegn paa Jndigoens Godhed, jo renere blaa og violet dens skarve ex, jo fuldkomnere dens Kobberstreg, jo finere og jo lettere dens Masse, jo renere og stjørere dens Brud er. Ved rast Ophedning maa den udvikle en purpursarvet Damp. En stadelig Indvirkning paa Jndigoens Godhed har: