Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
et koldt Veirligt, Mangel Paa Solflin og Varme, Plantens ufuldstændige Lugen inden
Hosten, en alt for sast og fed Jordbund, en ufuldkommen Productivnsmaade. Forsætlige
Forfalffninger gaae ud paa at sorøge dens Bægt eller forfljonne dens Farve. Man
blander den derfor med Skiffcrmeel, Aste, Sand etc., eller farver den med Berlinerblaat
o. s. v. Hine Tilsætninger fjendes ved Forbrændingen, idet den da viser sig gruset,
istedctfor at ben rene Jndigo giver en fiin Afle. Jndigo lader sig opløse i concentreret
Svovlsyre (rygende Ditriololie); men ikke i de Opløsningsmidler, som ellers ere de al-
mindeligste, f. Ex. Vand, og i kold Tilstand heller ci i Alkohol, Wthcr, Terpentinolie,
fede Olier eller fortyndede Syrer.
Jndigo bruges i Farverierne og i Trykkerierne til alle Slags Toier og er endnu Ertfg.
ikke ovcrgaact af noget hidindtil bekjendt blaae Farvestof. sOplost til Brug kaldes den
Kippe, ogsaa den Ting, hvori der farves indigoblaat, kaldes Kippe. Om Brugen see
Runges Farbcnchemie, Knapps dj cm. Technologie o. s. v.). Fremdeles anvendes Indigoen
til S achsisk bl aat (chemifl Blaat). Man løser da Jndigo op i rygende Svovlsyre, fortynder
Opløsningen med Vand og koger deri et Stykke grovt Klæde saalænge til Ulden bliver
blaa; men Oplosningen seer grønligbruun ud. Klædet har da optaget det rene blaae
Farvestof; bliver samme j>erpaa kogt i recnt Vand, der er blandet med lidt Soda, saa
gaaer Farvestoffet ud i Vandet, og i dette Fluidum kan man sarve Bomuld-, Uld- og
Silketøjer smukt og livligt Haat. Man bruger ogsaa Jndigo til blaa Karmin. Til
svovlsuur Jndigo helder man saamegen Potafleopløsning, at det ikke bruser nicer. Der
falder da et blaafarvct fiint Pulver til Bunds, som vaskes ud, naar Fludium er heldt
fra. Man bruger det i Oliefarver og til at farve Garn, Tsier og Stivelse, det er be-
kjendt under Navn as „Neu blau", Vaskeblaat, og kommer i Handelen i smaaefiirkantede
Tavler. Platindigo, Tafelindigo, tilberedes af Jndigoaffald, Stivelse, Kridt og
Smalteblaat, og kommer i fladtrykte Fiirkanter fra Holland, England eller Tydffland.
Patent-Jndigo kommer i runde Stykker med paatrykt Stempel. Bruges Alle til
Vaskens Blaaning og som Anstrogsfarve, men skattes ikke meget.
Da disse Sidste ikke synderligt søges, ere de ikke af særlig Interesse for Handelen.
Endnu bruges Jndigo, som forhen anført, for deraf at uddrage Indigotin, (Jndigo-
blaat, Jndigocrtract) og enkelte Solutioner, som sinde Anvendelse i Tøifabrikcr.
Man har flere Maader at prøve Jndigo paa, men de, som ikke mangle al mulig prsvr.
Paalidclighed, ere tildcels meget omstændelige og sorudsættc formeget, decls Færdighed
deels Videnflabclighed. Berzelius har foreflaaet flere Fremgangsmaader. Den Kjends-
gjcrning, at der i en og samme Kiste eller Serone findes Jndigo af temmelig forskjellig
Qvalitct, stiller sig fornemmcligen i Vcien for Paalideligheden, as de Resultater, som er-
holdes ved Undersøgelse as en enkelt Prøve. Kjøbmandcn maa saaledcs herved støtte sig
til, hvad der har viist sig ved Erfaring at være tilforladelige Kjcndctegn paa Jndigocns
Godhed eller Slethcd, og som sindes i det væsentligste anførte her ved „Kjcndemærker" og
„Forfalffninger".
Omendfkjondt man vil have kjendt og anvendt Jndigoen til Farvning og især til Historie.
Maling allerede til Divskorides og Plinius's Tid, der Begge levede i det første Aar-
hundrcde ester Christi Fødsel, saa strive sig dog de eneste bestemte Efterretninger, man
har derom, først fra drt scrtende Aarhundrcde og stamme fra Ostindien. (Man kaldte
den derfor Indicum (soil, pigmentum), deraf kommer Jndigo. Handelen var i H øllandernes
Hænder. Før brugte man til Llaasarvning Laid (Latis tinetoria), der dyrkedes i flere
^andc, navnligcn i Tydstland. Da Jndigoen begyndte at trænge sig frem, sandt dens