Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

39 et koldt Veirligt, Mangel Paa Solflin og Varme, Plantens ufuldstændige Lugen inden Hosten, en alt for sast og fed Jordbund, en ufuldkommen Productivnsmaade. Forsætlige Forfalffninger gaae ud paa at sorøge dens Bægt eller forfljonne dens Farve. Man blander den derfor med Skiffcrmeel, Aste, Sand etc., eller farver den med Berlinerblaat o. s. v. Hine Tilsætninger fjendes ved Forbrændingen, idet den da viser sig gruset, istedctfor at ben rene Jndigo giver en fiin Afle. Jndigo lader sig opløse i concentreret Svovlsyre (rygende Ditriololie); men ikke i de Opløsningsmidler, som ellers ere de al- mindeligste, f. Ex. Vand, og i kold Tilstand heller ci i Alkohol, Wthcr, Terpentinolie, fede Olier eller fortyndede Syrer. Jndigo bruges i Farverierne og i Trykkerierne til alle Slags Toier og er endnu Ertfg. ikke ovcrgaact af noget hidindtil bekjendt blaae Farvestof. sOplost til Brug kaldes den Kippe, ogsaa den Ting, hvori der farves indigoblaat, kaldes Kippe. Om Brugen see Runges Farbcnchemie, Knapps dj cm. Technologie o. s. v.). Fremdeles anvendes Indigoen til S achsisk bl aat (chemifl Blaat). Man løser da Jndigo op i rygende Svovlsyre, fortynder Opløsningen med Vand og koger deri et Stykke grovt Klæde saalænge til Ulden bliver blaa; men Oplosningen seer grønligbruun ud. Klædet har da optaget det rene blaae Farvestof; bliver samme j>erpaa kogt i recnt Vand, der er blandet med lidt Soda, saa gaaer Farvestoffet ud i Vandet, og i dette Fluidum kan man sarve Bomuld-, Uld- og Silketøjer smukt og livligt Haat. Man bruger ogsaa Jndigo til blaa Karmin. Til svovlsuur Jndigo helder man saamegen Potafleopløsning, at det ikke bruser nicer. Der falder da et blaafarvct fiint Pulver til Bunds, som vaskes ud, naar Fludium er heldt fra. Man bruger det i Oliefarver og til at farve Garn, Tsier og Stivelse, det er be- kjendt under Navn as „Neu blau", Vaskeblaat, og kommer i Handelen i smaaefiirkantede Tavler. Platindigo, Tafelindigo, tilberedes af Jndigoaffald, Stivelse, Kridt og Smalteblaat, og kommer i fladtrykte Fiirkanter fra Holland, England eller Tydffland. Patent-Jndigo kommer i runde Stykker med paatrykt Stempel. Bruges Alle til Vaskens Blaaning og som Anstrogsfarve, men skattes ikke meget. Da disse Sidste ikke synderligt søges, ere de ikke af særlig Interesse for Handelen. Endnu bruges Jndigo, som forhen anført, for deraf at uddrage Indigotin, (Jndigo- blaat, Jndigocrtract) og enkelte Solutioner, som sinde Anvendelse i Tøifabrikcr. Man har flere Maader at prøve Jndigo paa, men de, som ikke mangle al mulig prsvr. Paalidclighed, ere tildcels meget omstændelige og sorudsættc formeget, decls Færdighed deels Videnflabclighed. Berzelius har foreflaaet flere Fremgangsmaader. Den Kjends- gjcrning, at der i en og samme Kiste eller Serone findes Jndigo af temmelig forskjellig Qvalitct, stiller sig fornemmcligen i Vcien for Paalideligheden, as de Resultater, som er- holdes ved Undersøgelse as en enkelt Prøve. Kjøbmandcn maa saaledcs herved støtte sig til, hvad der har viist sig ved Erfaring at være tilforladelige Kjcndctegn paa Jndigocns Godhed eller Slethcd, og som sindes i det væsentligste anførte her ved „Kjcndemærker" og „Forfalffninger". Omendfkjondt man vil have kjendt og anvendt Jndigoen til Farvning og især til Historie. Maling allerede til Divskorides og Plinius's Tid, der Begge levede i det første Aar- hundrcde ester Christi Fødsel, saa strive sig dog de eneste bestemte Efterretninger, man har derom, først fra drt scrtende Aarhundrcde og stamme fra Ostindien. (Man kaldte den derfor Indicum (soil, pigmentum), deraf kommer Jndigo. Handelen var i H øllandernes Hænder. Før brugte man til Llaasarvning Laid (Latis tinetoria), der dyrkedes i flere ^andc, navnligcn i Tydstland. Da Jndigoen begyndte at trænge sig frem, sandt dens