Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

40 Anerkjcndelse megen Modstand, deels fordi De, som dyrkede Vaiden, frygtede for at blive brodlosc og derfor modarbeidcde enhver Anvendelse af Indigoen; deels fordi man ikke strar forstod at gjore Syren, hvori Indigoen bliver opløst, uskadelig, og denne saaledes virkede tilintetgjorende paa Toict. I Frankfurt ved Main kom 1577 et Forbud ud imod denne „Teufelsfarbc" og dette blev atter indfkjærpct af Keiser Ferdinand III 1654 i Regensburg. I England omtales Indigo 1581 og i Frankrig 1598 med Indskrænkninger imod dens Anvendelse. Til Amerika kom Jndigoen langt senere. De Forsøg, man har gjort Tid efter anden i Europa paa at tilvcicbringe Indigo af indenlandske Planter, have ingensinde givet det forynstede Resultat. Under Contincntal- systemet anvendte Napoleon en halv Million Paa Jndigvfabrikationen af Vaidplanterne for at gjore Savnet af Jndigo-Tilforflen saalidet føleligt som muligt. Samtidig og til andre Tider gjorde man lignende Forsøg i Tydflland og Osterrig. Det er fornemmeligen Isatis tinctoria (ben egentlige Baidplante), Isatis lusitanica og Polyginum tinctorium, som i denne Hensigt cre blevne anvendte; men be ere for fattige paa Jndigoblaat, til at de skulle kunne svare Regning. Handelen er væsentlig hos Englænderne og Hollænderne, Handel. Bengalsk Jndigo kommer i Kister paa ca. 300 5Z. Java i Kister paa ca. 120 S. Guatimala og Caracas i Seroncr (af Læder) 100—180 S. Nordamerikanske og vest- indiske Sorter kommer i Kister paa 250 S. (I London blev i 1853 omsat ca. 40,000 Kister, og i Januar 1854 var For- raadet i Europa og Amerika ca. 38,224 Kister. I Amsterdam og Rotterdam omsattes 1853 4904 Kister, altsaa kun omtrent en Ve af, hvad Omsætningen var for 10 Aar siden). I Calcutta noteres per Maund 74% S engl. Netto-Tbara. I Batavia sælges efter Pikvl 62 Klo., i Holl. fl. I London og Hamburg noteres pr. S, i Amsterdam pr. Vs S, i Cents. Netto-Thara er almindelig. Ved Læder-Seroncr med Lærred gives i Hamburg Vs °/o Godvægt, 22 & Thara og 1 °/o Decort; ved Seroncr med Kurve Do., men 24 & Thara. Catecliu, jFæbrtlnnb. (t. Catechu, indisk Cutt, Cutsh, engl. Catechu, sr. Cachou, lat. Terra catechu s. T. japonica) er en Extract as Frugten as Areca-Palmen (Areca catechu) eller af Træet af Catechu - Acacia (Acacia catechu XXIII Willd) eller Catechu-Mimose (Mimosa catechu). Eatcchu-Acacia er et stort Træ, som voxel i Bengalen og Bombay, med mørke- bruun, invendig røb Bark. Areca-Palmen, der ligeledes har Hjem i Ostindien, naacr en Høide af 20 til 25 Alen, har 6—8 Alens lange Blade, giver en ringere Catechu. Cildrredniiig.Catcchu vindes af Catechu-Acacicn, idet man ffjærer Træet i smaae Stykker og koger det ud, hvilken Decoct inddampes til Massen kan formes, hvorpaa den tørres i Luften. Eller Catechu saacs ved at der gjores Indsnit i Træets Stamme, for at Saften kan flyde ud, hvorpaa denne samles og formes. Af Areca-Palmen vindes den ved at Frugten Slags, stjæres itu, koges med lidt Salpeter til den kan formes og tørres. Man har i Handelen to Hoved-Sorter a) Bombay, som holdes for den bedste, den har efter Davy 54,5 % Garvestossyre og 34 % Catechin (guult Farvestof), er chocoladcbruun, uden Lugt, med bitter Smag. I denne erJapansvre fremherskende. (Cascatti fra Pegu). b) Bengalsk er guulbruun, uden Lugt; naar den oplofts i Vand, lugter den sødagtig; i Smag er den ligeledes noget sod. I denne er Catcchu-Garvesyre fremherskende. Efter Davy holder den 47,5 % Garvestossyre og 36,5 °/o Catechin lguult Farvestof). Efter Persoz forekomme begge Slags i fyr forfijelligc Former i Handelen; eftersom Kagerne (Klum-