Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

41 Perne) ere runde, siirkantede eller ingen af Delene. Catechuens ydre Anseelse bør være mørfcbruun, Massen tæt, fast og ecnsartet, i Bruddet glat og mctalglindsende. Oploft i Viinaand maa den kun give 16 % Bundfald, viser den meet, er ben forfalsket ved Til- sætning af fremmede Dele. Skjondt den Bengalske, efter det overfor Anførte, stal inde- Drug, holde mccr guult Farvestof end ben Bvmbayste, bliver dog denne Sidste for sin inten- sivere Farve foretrukkcn. Catechu er et betydeligt Farvcmaterial. Med behørige Hjælpe- midler giver ben Bruunt i alle Nuancer. Man anvender den baade til Farvning og som Trykfarve. Den indeholder et guult Farvestof og Catechu- garvesyre, der med Jernmordant danner grønne Farver. Catechugarvcsyre kan gaae over til Japansyre, og fljelner sig derved fra den Garvesyre, som indeholdes i Galæbler, Knopper etc. Til Garvning stal 1 Pund Catechu være liig 7—8 Pund Egebark. Catechu har forst i de senere Aar (siden 1829) funden Jndgang hos os; Handel. skjondt Brugen heraf har i Jndicn længe været almindelig. Fornemmeligen brugte man ben, i Forbindelse med Arecanodder og lidt Kalk, samt et Betelblad som Hylster, som Skraatobak, imod Skjørbug og som ncrvestyrkende Middel. Den, som franste Kjøbmænd (siden 1830) bringe i Handelen (i Kager Vs—1 S. tunge) under Navn af renset Catechu, er en Forfalskning med Tilsætning af henimod 40 °/o torret og pulveriseret Blod. Man træffer endnu to Slags Catechu, det ene kaldes Gutta gamba (Catta gamba) Katha suffaed, bleg, og er blegguult af Farve, M anbet Cashenttie, og har en sort Farve. Begge ere siette. De Former, hvori Catechu hyppigst forekommer i Handelen, ere form- løst Klumper; de hidrøre fra den as Træet efter Jndsnit udløbne East; dernæst i fiir- kantede Stykker, i Reglen jo mindre desto bedre. Handelen er tildeels i Englændernes Hænder, der iudfore den fra Calcutta, Singapore, Bombay og flere Steder i Bengalfk- Gonny, Kurve og Baller. Den ordineres fra London, Hamburg og Amsterdam. Kommer i Pakker, (vide Pros. Guibourt. Journ. de Chim. et de phaim. 1847). Orlean, (tydst Orlean, engl. Annotto, Rocou, ft. Roueou), er et guulrodt Farvestof, der beredes af det ægte Orleantrce (Bixa orellana 1, XIII), f. Ex. i Amerika af dets Frugtmarv om Frokornenc, og as Metella tinetoria (i Ostindien). Det ægte Orleantræ (Roucoutræ) har Hjem i Sydamerika, iscerdcleshed i Guiana, bvor det dyrkes ved Fro og Stiklinger; men jWtlanb. det forekommer ogsaa i Central-Amerika, Columbia, Brasilien, paa St. Domingo, i Ost- indien og flere Steder. Træet naaer en Høide af 8—10 Alen og taber ikke sine Blade om Vinteren. Blomstertiden Dec.—Marts. Det er Frøkapslerne, som asplukkes, naar Eilbrredu. de have naact saamegcn Modenhed, at de springe op ved at trykkes imellem Fingrene. I Cayenne lægges de dcrpaa en sjortendags Tid i lidt Vand, for at en Gjæring kan begynde. Kjærnerne (8—10) tages derefter ud og de haarede Kapsler med den deri siddende fkarlagenrøde, klæbrige Marv kommes i store Trækar, hvor de ved Hjælp af Køller arbeides godt igjennem. Herved loses Farvestoffet op i Vandet, som sies i en Äjedcl og inddampes ved sagte Varme, under idelig Omrøren, til Massen har naact den be- hørige Fasthed til deraf at forme Klumper, der ere 2—3 il svære, eller, som i Brasilien, Kager (Rollers paa 3—4 S., der tørres i Skyggen. Paa andre Steder afviger man meer eller mindre fra denne Fremgangsmaade. Især stal det være godt at tage Kjærnerne ftrar ved Indsamlingen ud med Fingrene, da derved forebygges, at der ikke, som det