Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

_________ 42 fleer ved Stampningen, blandes formange ikke farvende Dele med de sarvende. Denne Frcmgangsmaade stal bruges ved den Vare, som udføres over Santa-se-de-Bogota. Der gives egentlig to Hoved-Slags: den amerikanske og ostindiske, men med nærmere slags. Betegnelser forekommer i Handelen: 1) den Achiotiske over Santa-se-de-Bogota i Sydamerika, i smaae runde eller kantede Kager af smuk rød Farve. Den holdes for den bedste; men kommer kun sjeldcn til Europa. 2) Cayenne eller Guiana, eller Olean i Bast (Siv, in flag), fordi den er ind- hyllet i Blade og Bast, er en intensiv rød Dcig, af temmelig stiv Consistents og saalænge den er stiff, har den en violagtig Lugt; men denne forekommer tidt urinagtig, idet man pleier at forfriske den med Urin, naar den paa Lager bliver for tør, hvorved tillige dens røde Farve forhøics. Klumperne ere 2 L 3 % tunge. 3) Brasiliansk Orlean bestaaer af meget haarde Kager, hvis indre Farve er smuk mørkerød, imedens den ydre er smudsig bruun. Kagerne (Rollerne) ere 3—4 tt svære. Den holdes høiere i Priis end Cayenne. 4) Ostindisk Orlean kommer fornemmeligen fra Bengalen og hidrører fra Metella tinctoria, en Plante, som hidindtil kun er lidet bekjcndt. Den kommer i Han- delen i tynde, heel tørre Kager, som ere mørke vrangcrøde og uden Lugt. Den indeholder Nfendrm. & omtrent Ve mecr Farvestof end amerikansk. God Orlean bor have en hoirød Farve, om- chodhrd. Opbevares. Lrug. Handel. trent som Tagsteen. Udvendig er dens Farve mattere end indvendig. Massen bør være fedtet og blod at føle paa, fri for Jorddele, Bolus, engelst Rødt, Teglstecn o. s. v., hvilket viser sig, naar den ikke knaser imellem Tænderne; den bør være fri for Skimmel og Urinlugt. Den opløses fuldstændig i Vand, hvis den er god, og uden at give Grums. Ved Forbrænding maa den ikke give nicer end 10 % Afle; thi viser den, opløst i Vand, Grum, etter brændt, nicer end 10 % Asie, er det Tegn paa, at ben er forfalsket med Tilsætning as de anførte Substantser. (Benævnelsen Orlean er corrumperet as det botaniske Navn orellana). Den opbevares vel tildækket i kolde Kjeldere. Man regner, at den taber i Vægt ca. 15 °/o fra Amerika til Europa og ved længere Lagring taber ben vel endnu mcer; herpaa søger man at raade Bod ved at bestænke den med Urin. Den bliver der- ved uskikket til spiselige Ting. Orlean bruges i Farverierne. Den har et guult (Bixin) og et rødt Farvestof. Hiint lader sig opløse i Vand, dette ikke. Det røde Farvestof opløses i Alkohol, Mther og Alkalier. Opløses Bixin i rygende Vitriololie, giver det en smuk blaa Farve, som ligner Jndigo; men er uægte og gaaer over i det Grønlige og Bruunviolette. Orlean anvendes, især i Forbindelse med andre Farvestoffer og Midler: paa Silke i Forbindelse med Sæbebade og Cochenille til ----------— --------—. Aurora, Kirsebærrodt og Ponceau. Til Guulsarvning paa Silke er Orlean Hovedfarven, men den bruges ogsaa tit Farvning af Bomulds- og uldne Stoffer, samt Linned. Farven er ikke ægte. Orlean finder ogsaa Anvendelse som I Tryk-, Vand- og Oliefarve, i Forbindelse med s. Ex. *_____________________ Mastix og Schellak opløst i Alkohol giver Orlean guide Fernisser (Guldfernisser). Mna farver Smør, Ost (i England Gloucester Oste), Olier, Vox, Lys, Lak etc. dermed. (Benævnelsen Uldrian er vulgær). Officinel er den nu omstunder sjeldcn. De Bilde skulle i Amerika male deres Legemer dermed, især inden de gaae i Krig. Handelen med amerikansk Orlean drives af Franfkmænd, Englændere, Spanier og Hollændere, og London, Hamburg, Amsterdam, Antwerpen, Bordeaux, Triest, Marseille og Assabon ere Oplagssteder. Den