Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

43 forsendes i Original-Fade, paa ca. 500 F deels i Kager, deels i Masse. Er den om- pakket i Bordeaux, da have disse gjcrne 250 Klo. Priis pr. 50 Klo. med eller uden Blade. Den Sidste lidt dyrere. Ostindifl og Brasil-Orlean kommer i Kurve paa 30 S. Fadene (a 500 H) give i Hamburg 18 % Th ara og for Blade 2 % do., Kurvene 2 å 3 i? Thara. Orseille, itydst Orseille (Orchilla, Perelle), engl. Orchil, Archil, Orekal, Orchilla weed, Cap de verd veed, sr. Orseille, lat. Roccella) kommer af sorskjcllige Lavarter, hvis Fædreland de canarifle Oer, Afrikas Vestkyst, Sydeuropa og Levanten ansecs for at være, a) Orseillelaven (Roccilla tinctoria IL, farvet Orseille) er en lille graa Lavart, der Finland, groer paa Klipper og stenet Jordbund i Nærheden af Havet i de nævnte Lande og flere Steder. Ester at Orseillelaven, der ogsaa kaldes Urte orseille, er tilstrækkelig renset, males den imellem Møllestene og sammenrøres med Vand og Ammoniak eller Urin til cn Deig. Naar EUbrredn. man anvender Urin, tilsættes ogsaa lidt ulædflet Kalk. Om fjorten Dage viser Massen sig mørkviolet og lugter violagtig. Gjæringcn standses da ved Tilsætning af Alun, og nu kan Massen opbevares eller forsendes. Det Farvestof (Erythrin), som befinder sig i Orseillelaven, er et hvidt krystallisk Pulver uden Lugt og Smag, men som har den Egenflab, at det kan forbinde sig med Ilt i tvende Forhold, først til Orselin og dernæst, med mere Jlt, til Erythralit (Lakmos). Orselin er altsaa halvfærdig Erythralit. Orselin har en mørt karminrod Farve, oplofts vanskeligt i Vand, men let i Alkohol og Alkalier. Af Urteorseillen har man i Handelen tre Sorter: i) Den canariske kommer som en rød Lav, der samles paa Klipperne ved Stranden paa Teneriffa, eller som en smuk violet Deig i Fade paa 100 H, eller mindre paa ca. 30 it. Den kommer tidt over Holland og fører derfor Navn as hollandsk Orseille. 2) Madera og azorisk Orseille er ringere; men simplest er 3) Orseille fra Korsika og Sardinien, b) Den anden Orseillelav kaldes Lecanora parclla, og voxer tilligemed Vuriolaria dealbata paaKlip- perne i Auvergne i Frankrig. Lyon er Hovedfabrikationsstcdet. Den kommer i Handelen i deigagtig Masse under Navn as 4) Orseille en pate; men holdes kun for en tredie Deel saa aod som den canariske. Roccella tinctoria, som indføres fra de ovenfornævnte Lande, beredes Orseille de mer, den bedre; as Variolaria dealbata, indenlandsk, beredes Orseille de terre, den ringere Orseille i Frankrig. 5) Den blaac eller engelske Or- seille beredes i England as sorstjellige Lavarter (f. Ex. Liehen tartareus, L. saxatilis, L. calcareüs, s. Persio). 6) Den røbe, som ogsaa kaldes Lorgamo-Orscille, fordi den kommer især fra Bergamo, bruges til Silkefarvning. Orseillen stal ikke godt kunne holde sig meer end et Par Aar. Persio, (tydft Persio, rod Jndigo, engl. Cudbear, sr. Orseille de terre epurée, Orseille d’Eise- nach) er et Farvestof som kommer i Handelen som et Pulver, og tilberedes as sorstjellige Lavarter, s. Ex. Jordorseillen. Der hersker den største Forvirring hos de fotskjellige For- fattere i Angivelser as, hvilke Lavarter der anvendes til Persto, Lakmos eller Orseille; leg troer derfor at handle rettest i at følge engelske Kilder: „Cudbear produceres af I'ichen tartareus, som voxer paa Klipperne i flere Lande, især i det nordlige England,