Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Skotland , Norge (Gyrophora pustulata) og S verri g, fra hvilke to sidste Lande vi
(o: England) modtage Hovedtilforsierne. Den tilberedes paa samme Maade som Orseille",
(s. d. Art). Der forekommer, foruden den nordiske, ogsaa ben canadiske Persia, som
er et meget flint violet Pulver. God Persio bør være en
fim pulveriseret Masse med et svagt purpuragtigt Ud-
seende, opløselig i Vand, som den farver violet. Alkalier
gjøre Opløsningen blaa, Syrer give den en rød Farve.
Den anvendes i Silke- og llldfarverier til Lilla, Blaat,
Purpur, Violet, Pompadour, Bruunt etc. I Forbindelse
med Cochenille giver ben ægte Carmoisin, og anvendes ogsaa til Halvskarlagen, samt til
Grundcring. (Man bør vogte sig for den falste Benævnelse Persico, som betyder en Drik).
(t. Lakmus, Flechtenblau, engl. Litmus, fr. Tournesøl en pate, en pain ou en pierre,
holl. Lakmoes) et blaat Farvestof, der bcredcs af flere ßatiarter f. Lccanora tartarea,
lEilbrrkdn. L. roccella, Variolaria dealbata, som vore omtrent paa samme Steder som Orscillelaven.
Den tilberedes som Orseille, men med Tilsætning as Potaske; og naar ben ester en fjorten
Dags Tid var gjæret tilstrækkelig, tilsættes Gips, Kridt etc. for at give den Consistent^
(den presses igjennem et Haarklæde) og formes i smaae langagtige Kager, der tørres i Skyggen
og bringes i Handelen. I Holland er Hovedfabrikationen i Amsterdam og Harlem. Den
(Lodsird. sorteres i syv Nummere, hvoraf Nr. 7 er den bedste, da denne har ben skjonnestc violetblaae
Farve, er meget tør, ftin og opløses i Vand uden synderligt Grums. Slet Lakmos farves
undertiden med Berlinerblaat eller anden Farve, sorat give den et smukkere Udseende;
men denne Forfalskning viser sig strax ved Grumsets Mængde, naar den opløses. Den
anvendes til Farvning af Lakmospapiir, der tjener som Reagens paa Syrer og Al-
kalier. Ellers finder Lakmos ingen Anvendelse i Farverierne. Dyppes Lakmospapiret i
Handel. Alkalier, bliver det uforandret; dyppes det i £w, bliver det rødt. Jovrigt er dens
Anvendelse til Kalkfarvc, Papiirs-, Eddikes- eller Vines-Farvning ikke betydelig meer.
I ben større Handel kommer den i Fade paa 300—400 il; men ordineres næsten i et-
hvert Qvantum sra Amsterdam, Hamburg etc. Der forekommer saaledes i Handelen tre
Farvematerialier, som ere tilbcredte af Lavarter, men de kunne reduceres til tv. Bercdcs
Farvematerialet as righoldige Lavarter og kommer som en Deig i Handelen, kaldes det
Orseille; beredes det as ringere Lavarter og kommer i Handelen som et-tørt Pulver, be-
nævnes det Persio. Fra disse er Lakmos forsijeiiig ved Tilberedelsesmaaden (s. d.)
(cfr. Knapps chcm. Technologie). Orseillclav (Orchilla-weed) kommer til Fabrikationsstedcrne
i Baller paa omtrent 100 ft. I tyd ske Værker tales om hele Skibsladninger as Lav sra
Norge og Sverrig (fra Flekkefjord, Bergen, G o th en borg), som tilføres Englæn-
derne og Franskmandene. Disse benævne dem i Handelen Mousse de la Suede.
Dcr gives, ester Westring, omtrent 150 Lavarter, som besidde den Egenskab, at
der deraf kan tilvejebringes en røb Farve, fjendskab hertil er ældgammelt. Grækerne
og Nominerne gjorde Anvendelse deraf og Kunsten at farve med Lav kom fra Orienten til
Grækenland og derfra til Jtalien, hvor man i Florents lærte at fabrikere Orseille (Den
florent. Familie Orcellarii, senere Rucellai, har faact Navn efter denne Forretning). Jndtil
man, J. v. Bcthencourt 1400 (1417?), atter sandt de canariste Ocr, lod man Laven
komme fra Levanten. Orseille-Fabrikationen var længe Florentinernes Hemmelighed og
Faverierne (tobe overalt i det 14de, 15de og 16de Aarhundredc paa et lavt Trin, udenfor