Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

45 Italien, hvor især Venedig udmærkede sig, cg btior Rosetti skrev 1540 det første Værk over Farvekunsten. Herved assioredcs mange Hemmeligheder, hvilket især befordredes af Colbert under Ludvig XIV. En Skotlænder ved Navn Cntberth Gordon i Glasgow opfandt Persi o. Fra ham, eller hans Moder 6u6dear, hidrører det engelske Navn. Lakmos er Hollændernes Opfindelse. G. Makintosh i Leith anvendte (1777) Cutbear med Held. Der opstode Fabriker i Liverpool og i Tydskland i Eisermach. Tourne sol (Schminkläppchen, Tor na soli s, Pezzetta rossa di Levante) o: fine Linnedklude, farvede med en rod Plantesaft; de kom over Konstantinopel fra Levanten og brugtes til at farve Likeurer, Kager etc. De franske (Pezzetter, Tornasolis coerulea) beredtes i Grand - Gallargues ved Montpellier. Farven ligner Lakmos i Udseende; men er den engang farvet røb ved Syrer, bliver den ikke igjen blaa i Alkalier; herved er den altsaa sorskjellig fra Lakmvs. Harmalin (Peganum hannala) er Frøet as Harmalaplanten, der voxer i Syd- europa, især i det sydlige Rusland. Dr. Heller har gjort den anvendelig i Farverierne og Trykkerierne. Aloepurpur keredes as Aloöplanten. Med dette Pulver kan man sarve Silke ægte rødt, Uld sort, Lærred rosenrødt etc. Chica. er et rødt Farvestof, der tilberedes af en Slyngplante (Bignonia Chica Humb.) i Sydamerika, i Guiana og flere Steder som et Sættemeel, der formes til Kager og tones. Kagerne ere zinnoberrode, uden Smag og uden Lugt. Crajuru et lignende Farvestof som kommer fra Darir i Brasilien. Det er violet- bruunrodt og langt smukkere end Chica. Te Dilde male Huden med disse Farver blandede mcd Alligatorsedt etc. Begge Farver cre uoploselige i Vand, men ikke i Viin- aand, Olier og Æther. Akazicsaft udpresses af Frugterne og Bælgene af Mimosa nilotica i Ægypten. Den kommer fra Alexandrien i smaae Klumper paa 6 a 16 Lod indhyllede i Blærer. I Ægypten farves Læder sort dermed. Saftgrønt, Blæregrønt, Suecus viridis st. Blasengrün, engl. Sap-green, fransk Vert de Vessie on de seve) tilberedes af Gulebær (Avignonbær), som stodcs og presses. Saften, som saalcdes erholdes, afdampcs sagte, og der tilsættes Alun og Potaske, og dette udkoges sagte til cii Honningconsistents. Det kommes da i Blærer, ophænges paa et luftigt Sted eller i Skorstenen for at tørres. Godt Saftgrønt bør let lade sig opløse i Vand uden Bundfald og være tørt. Det bruges til at farve Læder og Papiir med, især til Maling og Anstrogssarve. Det saaes sra Marseille og mange tydste Fabriker. Skytguult (tydsk Schüttgelb, sranfk le stil de Grain) tilvejebringes ved at Gurgumeie, Gulebær eller Vau koges sammen med Vand og Alun, og Afkoget heldes paa fiint stodt Kridt, som vel omrores. Kridtet trækker Farven til sig, og man lader den farveløse Vædfle løbe fra igjcnnem et Filtrum. Massen kan nu formes, tørres og bringes i Handelen. Skytguult bruges til Uniforms-Farvning, til Malning og Anstrøg. Det kommer fra Holland og Tydskland. Purree, Indisk-Guult er et Farvestof som i den senere Tid cr bragt til Eng- land og Frankrig sra Ostindien og China. Dets Oprindelse er saa lidt bekjendt, at man er uvis om, om det er et vegetabilsk eller animalsk Product. Ester Droguisternes Angivelse flat det afsættes af Kamelernes Urin, som fodres med Frugten af Mangostana mangifer h. Det kommer i mørkebrune, graaligbvide eller grønlige Stykker. I Bruddet cre de orange- gule ; Lugten er bævcrgelagtig.