Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

 Woiigshy er ligeledes et guult Farvestof, som kommer fra Batavia. Det er muligen Frøkapflerne af en Gentianæ. Det farver Silke og Uld guult uden noget Beids- middel, og Bomuld med Beidömidler. Farven modstaaer Sæben, men ikke Sollyset. Sumak, Smak, (tydsk Schmack, Sumach, engl. Sumach, ft. Sumac, Roure, ital. Som- maco) kaldes de flint revne Grene og Blade af flere til Slægten Rhus hørende Buste, hvis Fædreland -er Sydeuropa, Asien etc. Den Skikkelse, hvori Sumaken forekommer i Handelen, erholder den ved følgende techniffe Tilberedelse: Naar Bladene tre fuld- stændigt udvoxne, hvilket er Tilfældet s. Ex. i Spanien, Portugal, Sicilien i Juli og TiIKereLn. August, plukkes de af tilligemed de unge Skud, tørres og tærskes indtil Bladene gaae fra Stengelen. Bladene males derpaa til Pulver, som sigtes, sorat faae de grovere Dele bort inden de forsendes som Sumak. I Handelen benævnes Sumaken efter Landene, hvorfra den kommer. Man har saalcdcs: 1) Siciliansk Smak, der udmærker sig ved en reen olivengrøn Farve, en behagelig Lugt og en sammensnerpende Smag. Pulveret er reent og ftit for træede Dele. Den boxer i stor Mængde f. Ex. ved Alcamo (den bedste), Melitello og flere Steder og forsendes over Messina og Palermo til Europas Hovedhandelsstcrder. Den inddeles i malet (sommaco in polvere) og fiin malet (macina fina). 2) Spansk Smak, fra Priego, Alozaina, Molina, Valladolid over Malaga etc., udmærkersig, som den sicilianske Smak, ved Reenhed i det gule Farvestof, flint Pulver og Righoldighed paa Garvestofsyrc. Der anvendes ingen Flid paa dens Dyrk- ning; men ben udfores ikkun i ringe Mængde. 3) Portugisisk Smak er ringere end den fra de nævnte Lande. Den tilsøres de større Markeder fra Lissabon, Oporto og Faro. 4) Fransk Smak dyrkes navnligen omkring Avignon og Montpellier, men udfores ikke meget, da den finder Anvendelse i Landet selv. Man har fire Sorter: Le sumac l'auvis, den bedste, le sumac Dowjon og Redon ere Mellemsorter, simplest er le sumac Padis.^ Den franske hidrører fra m y r t h e b l a d e t Sumakbuflen (Rhus myrtifolia). _ 5) trie] ter L) m a k, hvortil ogsaa i vidtløftig Forstand regnes den, der kommer over Trieft fra Ovre-Jtalien især Lerona, Tyrol (Gebirgs- og 2daQvalitet), Dalmatien, Kram, Jstricn, formendes i stor Mængde og kommer hyppigst til os. Triester og Tyroler Gebirgs noteres høist, Veroneser lavest. Den hidrører fra ilhus cotlnus, hvis Kjernetrce kaldes Fisettræ. Erd Man har ogsaa baiersk, canadisk, virginsk og japansk Smak o. s. v God Smak bor have en olivengrøn Farve; er den lys og graagron, kan den være forfalsket med Gips eller Sand. Dens Lugt skal være behagelig krydret; muggen Lugt tyder paa Forraadnelsc, hvorved den bliver bruunladen. Fuldkommen Tørhed saavelsom Fiinhcd og Reenhed ere gode Egenskaber. Er ben forfalsket med Sand, knaser den imellem Tænderne. Kridt, Gyps o. s. v. vher sig ved Forbrændingen, idet der da fremkommer en større Mængde Aske. Ifølge Chevreuls Undersøgelser indeholder Smak: a) et guult Farve- meb Alunoplosning giver et guult Bundfald; b) et Garvestof eller en Garvc- stofivre, det er den i Sumaken indeholdte adstringerende Substants, som gjor, at den er stikket til ^Bejdsernes Besæstelse, til at forhindre, at Farverne tage fat paa de utrykte Steder paa ^.øiet, samt til Garvning. Tøier, som ere bejdsede med Jernilte, sarver den Drag. graa. c) Galceblcsyre, cl) Træsubstants etc. Sumak bruges i stor Mængde i Farverierne, ■