Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

47 deels alene, og deels i Forbindelse med andre Farvematerialier. Som Farvematerial spiller den en dobbelt Rolle: idet den tjener som farvende Middel, eller til Mordantopløsningernes Befæstelse paa Toierne. Den farver guult, naar Toict er mordanccret med eddikc- suur Lecrjord, graat, naar der er brugt Jcrnmordant. I Forbindelse med Blaatræ farver den sort, i Forbindelse incd 5lrap, rødt. Kjøbenhavn ordinerer, ligesom Hovedhandcls- stæderne London, Hamburg o. s. v., den største Deel fra italienske Havne og Triest. Handel. Paa denne ydste Plads sindes en god Sortering as flere forskjcllige Slags Smak baade ægte og uægte (den Sidste især fra Etschdalen og Jstrien). Forsendelsen skeer i dobbelte >L>crkke fra Triest paa ca. 200 S, fra Sicilien, Portugal paa ca. 150 Netto-Thara cr scedvanlig. I Malaga noteres pr. Sæk ä 100 S, i Rvln. VIII. Gruppe. Animalske pigmenter. Cochenille, stydft & sianfk Cochenille, engL Cochineal, fransk Orrrna, lat. Coccionella, Cocci cacti, spansk Grana), er et meget bekjendt og særdeles vigtigt Farvematerial; det er det tørrede legeme as Hun-Cocl)cnille-Skjoldlusen (Coccus Cacti coccinelliferi), som lever i Mexico, dens oprindelige Fædreland, GuatimUa, Honiuras, Peru, Brasilien, St. Domingo' ^ava, Spanien, de canariste Oer, Corsica, af Franffmændenc dyrket i Algier (i Gardin colonial), paa flere Cactus - Arter, s. Ex. Nopal (Cochenille-Fakkel-Tidsel, Cact. cocci- n el li fer V. 3,), almindelig Fakkel-Tidsel (Cact. Opuntia), den bedre Fakkel-Tidsel (Cact. Tuna) etc., og samles enten i vild Tilstand, eller i, til dette Oiemed indrettede, Plantager, som talbeé Nopalerier. Han-Jnsectet er smukt lyserødts?j, meget lille, forsynet med to fine, hvide Dinger, og hvorved det sættes istand til at flyve omkring og parre sig med det stilsiddende Hun-Jnsect. Det bliver kun een Maaned [?] gammelt og doer strax ester Be- frugtningen. Hun-Znsectet er meget større, har en morkcrod Farve, og dets runde Legeme er ved Skurer deelt i (11) Ringe. Jmellem Forbenene har det en Sugcsnabel, hvormed det borer Hul paa Planterne og indsuger deres Saft. Man gjor aartig to ä tre Jnd- samlinger sHostj. Ved hver Jndsamling lader man nogle af de bedst nærede Hundyr blive paa Bladene for at de kunne formere sig til en ny Jndsamling. Efter den sidste -?o,t bringes bc iparedc Hunner, fordi Regntiden forestaaer, ind i Huse eller passende Bygninger, hvor de pleies i anbragte Hækker til Foraaret kommer, og bc atter kunne føres ud i den frie Luft. Cochenillen, som saaledes erholdes, kaldes ben tamme [Granafina] i Modsætning til dcnvilde, derogsaa benævnes Mark-Cochenille, Skov-Cochenille, Syld eiter-C o chenille (Sylva, o: Dkov) [Grana sylvestra], som lever uden menneske- lig Røgt og adskiller sig fra den tamme ved at den er mindre, fattigere paa Farvestof, men af en kraftigere Natur for at kunne modstaae Vejrligets Indvirkning. I Staten Guatinwla, d. c. i Antigua og Am atitan, dyrkes Cochenillen paa folgende Maade: Naar Planteren anlægger en Cactus-Plantage, vælger han en jævn, " og suglig Jordbund, der er beskyttet for Bind og Nattefrost. De' Cactus-Planter, >n ltdsl egne sig til Cochenille Euituren, ere: 1) Penca de tuna binnen, en Cactus