Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

med hvid Frugt, der lykkes godt i tør Jordbund, giver lidt, men meget god Cochenille og bruges meget til Saa-Cochenillcns Conservering. 2) Penea de tuna amarilla, en Cactus med guul Frugt. Denne Plante voxer let, holder sig længe, giver megen, men ogsaa noget simplere Cochenille. 3) Penea de tuna moranda, en Cactus med violet Frugt, dyrkes kun lidet. 4) Penea de Tcrciopelo, en Cactus, som bar store Blade med en Floils Hud, og skattes meget. 5) Penea Oaxaca Cactus er meget yndet og giver megen, men smaa Cochenille. 6) Mosotilla med røb Frugt, groer godt, kan give tre Gange Høst om Aaret uden at Bladene tage Skade, hvortil ikke nogen anden Cactus er istand, maaffee med Undtagelse af Nr. 5. 7) Penea de Cubulco giver svær Cochenille. I Juni og Juli udlægges Jorden i Bede, som en Forplantning (^.Imaeigo), og som beplantes med Blade, saa langt fra hinanden, at Lugningen beqvemt kan foretages. Disse Planter udplantes igjen i Februar og Marts. Plantagen bor luges fire til fem Gange og Jorden godt gjsdes. En Nopal, som er plantet i Marts og holdt reen, kan i Reglen besaacs i Januar, hvis man ikke, hvad der er bedre, vil foretrække at vente et Aar til. I Amatitan saaes i October, og man hur da i Januar moden Cochenille, som opkjøbes af Antigua Planterne til Sæd; men inden man tager Cochenillen, lader man den føde Unger et Par Dage, hvorved da en senere Høst bliver mulig. Saatidcn i Antigua, hvor man aarlig hofter to Gange, er Januar-Februar. I Amatitan behøves to Aar for Nopalerierne inden de blive tjenlige til Saaning. Saaningen i Antigua foregaaer ved at man kommer Cochenillen i smaae Punge, fCartuchosj, der laves as et Slags Bast ved Roden afKokos- træet, eller af Mousselin, Sirts etc., omtrent fire Tommer i Qvadrat, hvis fire Hjørner stikkes igjennem med en Torn og befæstes derved paa Cactus smed Handen kan man ikke sætte Cochenillen paa Bladet, da den rutter sig sammens. Man lægger 10 ä 12 sødende Coche- niller deri. God Cochenille foder, hele 30 til 40 Dage. I Amatitan, hvor Climaet er varmere, bruger Cochenillen tun 20 til 25 Dage at fode i. Man anbringer 10 til 12 Cartuchos, med Cochenillen i, neden paa Træet, hvor de grønne Blade ende, og Insectet løber da snart over hele Træet, hvorpaa Cartuchoserne flyttes til et andet Træ. Denne Saaning fleer hurtigere end hiin. Det lille nysfsdte Jnsect er mørkerødt, har 6 Fødder, en Sugesnabel og Følehorn, og ligner en lille Luus. Naar det har løbet omkring paa Bladene en Dag eller to, suger det sig fast ved sin Snablen og Fødderne Paa Vestsiden af Bladet, men ved graat og stille Veir overalt paa Bladet. En god Saa-Cochenille foder 4 til 500 Unger, hvoraf mangfoldige blæses bort, eller gaac paa anden Maade tabt. Naar Insectet har gjort sig fast, omgiver det sig med en hvid Støv, at man ikke kan see det. I denne Tilstand kan det taale Regn og Blæst. Paa den 20de Dag efter Fastsugning flyder det Hud og flyitcr sig, og kan i denne Periode ikke taale Regn eller Blæst.- Om et Par Dage har det igjen suget sig fast og voxer nu betydeligt. Paa den 40 Dag i Amatitan, og paa den 50 Dag i Antigua, skyder det Hud og soger sig en ny Plads. I dette Moment er atter R,gn og Blæst farlig. Naar det nu igjen har suget sig saft, rører det sig ikke nicer. Ved saaledes sidste Gang at styde Hud, ere der nogle Jn^ecter paa hvert Blad, som beholde en liden Pung hængende ved Bagdelen, og denne Pung indesluttet en lille Orm, som om 8 ä 10 Dage saaer Vinger og er sneehvid af Farve. Den løber omkring paa Cactus-Bladene og Cochenillerne med megen Travlhed og forsvinder om kort Tid reent. Dette erHan-Cochcnillcn og fælM Palomita. Cochenillen selv giver nu Vand sra sig, som først er hvidt, siden guult og tilsidst rødt, den kaldes da de perla. Cm 90 Dage i Amatitan, og 100 Dage i Antigua, er den fuldkommen moden, bvilket erfyres ved at den begynder at føde. Den er nu omtrent tre Gange