Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
s aa stor som den, vi see i Handelen. Den Cochenille, som man i Amatitan, kalder 2da,
bliver moden i 75 til 80 Dage og er mindre end Ima. Jndsamlingen steer paa sorstjellige
Maader, den hurtigste Maadc cr, at man feier den med en lille Kost ned paa et Stykke
Klæde; men derved bliver igjen Rensningen forsinket, idet Spindelvæv, Støv, Gummi etc.
følge med. Andre afskrabe dem med en lille Spade, atter Andre (i Amatitan) fkjære
Bladene bort og seie siden Cochenillen af. Regner det umiddelbart for Hosten, saa bliver
Cochenillens Stov røb, og denne Cochenille kaldes i England foxy. Hosten for hver
Dag lægges i en Kasse 3 Fod lang og halv saa bred og hoi, som stilles hen i et lille
Værelse (en Ovn), der er forsynet med Hylder til at sætte Kasserne paa. Her antændes
Trækul i Lcerpotter (brazeros) midt i Værelset, hvorved Cochenillen tørres i 24 Timer.
Heden maa ikke være for stærk, for ikke at brænde Cochenillen, og Dunsten og Osen maae
ledes bort, for at ikke Cochenillen deraf stal blive røb. (At dræbe Cochenillen i varmt
Vand, eller at tørre den i Solen» cr gaaet af Brug.) Naar Cochenillen cr fuldkommen
tor, sigtes den i en sEtage-j Sigte for at renses fog sorteresj. Den bor ikke strar derpaa
emballeres, for ikke at brænde sammen i Seroncn. Foruden Regn, Blæst og Hagel har
Cochenillen en slem Fjende i et Slags Vespe sHvepss, som lægger sine Æg i Cochenillehoben,
hvoraf der om kort Tid fremkommer en lille Orm, der strar bor dræbes; tbi ellers for-
tærer den i saa Dage alle Cvchcniller, inden den bliver til en Puppe. (Lee Monatsberichte
über die Verhandlungen der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin 6 B. 1850, en Beret-
ning as Gen. Consul Klee i Guatimala). Den Distinction, som man finder anført
Side 47, kan man kalde den naturlige, i Modsætning til den kunstige, der hid-
rører fra Dyrets techniske Tilberedelse. Naar Jnsectet dræbes ved Hjælp af hedt Vand,
kaldes Varen Uenegricla.; dræbes det i en hed Ovn, hedder den Jaspeadea. Denne er støvet
vg marmoreret. Naar Tørringen foregaaer paa varme Plader, bliver den sort og hedder
Negi-a. En Blanding af store og smaae Cvchcniller kaldes Granilla. Jtubrukne Jnsccter
kaldes Garblings. 2 Handelen forekomme:
Den sølvgraac Cochenille og S ac catill en sZaccatillenj o: af første Host, som
er stor, fyldig og tung, er den bedste, men man har ogsaa gr a a Cochenille, som cr
god. Naar Cochenillen ved Tørringen faaer for stærk Hede, bliver den sortladen og kaldes
i Handelen den graae, svære Cochenille. Lader man Hunnen blive færdig med at
fode inden man samler den, saa viser den sig som en sortladen Skal og giver den
graae, lette Cochenille.
1) Mestec- eller Honduras-Cochenille er den bedste. Den kommer fra Pro-
vindsen Honduras i Mexico eller fra Byen Mesticcha. Man sorterer den i mørke-
brun nrød Saccatille, sølvgraa vg askcgraa. Ringere cr
2) Doming o - C o ch cnille, den stal kun indeholde 8%, imedens Mestec har 20"/o
Farvestof. Den cr mager, lille og af askegraa Farve.
3) Guatimala-Cochenille er vel saa god som Mestec.
4) Iava-Cochenillen noteres i Holland Ima, 2da, ringere og Zaccatille.
5) Cochenillen fra de canariske Oer, Spanien, Malta, Ostindien, etc.
er endnu ikke meget bekjendt i Handelen.
Naar man vil bedømme Cochenillens Værdi som Handelsvare, saa bor man see
paa, 1) at den er stor og velnæret, 2) at den er fri for Cochenillestøv, 3) at dens Farve Lolchs,
rr reen og klar, 4) at den farver Spyttet, som den bør, 5) at den cr tør, 6) at den er
uforfalsket etc. Tørhed er en af de nødvendigste Egenstaber; thi ved Fugtighed skal pr,»r.
Eochenillen i Vægt kunne tiltage 10°/o, hvorved jo da ogsaa dens Forhandlingspriis til-
3