Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

50 tager. Den er tilmed udsat for Fordærv og Muggenhed. Den har den Egenskab, at trækkefFugtighcd til sig af Luften og fra vaade Gjcnstandc, som omgive den. Man prøver Cochenillens Fugtighedsgrad ved at veie den, tørre den i tørt Sand af 16 Graders Varme og siden veie den igjen, naar den er afkjølet. Fugtigheden er Forfkjcllen imellem disse to Vægter. Farvcevncn prøves bedst ved Prøvefarvning. Forfalskninger fore- komme i Mængde. Man blander vild, eller udkogs, eller daarlig Cochenille imellem den bedre. Ogsaa ved Stev forringer man dens Værdi. Naar disse Forfalskninger forekomme nogen betydelig Grad, opdager man dem strar ved Synet. Man kan ogsaa undersøge en saadan Cochenille ved Hjælp af en Sigte, hvor Støven og den mindre (den tilsatte) Cochenille gaaer igjennem. Den forsalfles ogsaa ved at sarves med Fernambuk [Brasilin]. Dette opdages ved at komme Kalkvand derpaa, hvorved den ægte Cochenille affarves, men Brasilinen bliver carmoisinrod. Slet Cochenille farver man ogsaa med Sakkatille, der males til flint Pulver og strøes paa Massen, som sigtes og tørres. Den faaer da Sakkatillcns dybe, rødbrune Farve. En saadan Forfalskning er ikke let at opdage uden ved Prøvefarvning. Man holdt for, at den solvgraae Farve var et Tegn paa Cochenillens Godhed, og denne tilvejebragte man da ved at stroe pint malet Kridt eller Gips paa den flette Cochenille, som i Forvejen var stillet saaledes, at den trak Fugtighed til sig, og siden tørre og sigte samme. Denne Forfalskning viser sig, naar man tager en Portion af Cochenillen og helder Band derpaa, hvori der ere komne nogle Draabcr Saltsyre. Ved Filtrering bringes Vandet fra ben, som siden kan undersøges, om det indeholder Kridt eller Talkjvrd eller Gips etc. Man har ogsaa Forfalskninger med Bly, ja saagar heelt estergjort Cochenille af Leer, Kalk, Bolus, Saugspaaner o. s. v. Ved Kogning og videre Behandling opdages saa grove Bedragerier snart. — Det Farvestof, som besinder sig i Cochenillen, kaldes Karmin, og sremkommer i isoleret Tilstand derved, at man udkoger Cochenillen i papiniske Potter ved Hjælp as Svovlælher og siden, naar ben ikke kan op- tage meer Farvestof, med Alkohol af 0,82. I Blandingen af disse to flydende Legemer, alt efter som de dunste bort i Lusten, viser sig Karminen fældet i smaae rode Korn. Denne opløses og renses siden. Karminen har en glindsende, purpurrød Farve; den opløses let i Vand, men svært i coneentrcret Alkohol, Wther eller ætherifke Olier. Op- løsningen bliver karmoisinrød; et den chemist teen, bliver den uforandret i Luften, men ellers oxyderer den; Blysukke.r bevirker et karmoisinrødt, salpetersuur Qvægsølvilte, et skarlagenrødt Bundfald. Jøvrigt indeholder Cochenillen ogsaa Coccin, Stearin etc. Det jøtng.* er fornemmeligcn i Uldfarverierne, hvor Cochenillen sinder sin Hovedanvendelse, fordi den viser sig smukkere paa Uld end paa Tøier as vegetabilsk Oprindelse. Man benytter Tin- salt, Viinsteen etc. ved Farvning dermed, og kan saaledes frembringe: Karmoisin og Rosa paa Bomuldstoffer, Rosa, Karmoisin og Ponceau paa Silke- og Uldstoffer og mange Modcfarver, naar man vælger passende Beidser. Fremdeles tilveiebringer man as Cochenillen Cochenilleextract. Dog gjor man langtfra saa hyppigt Brug as Cochenilleextract som afBlaa- eller Rsdtræextract. Man har nu i Handelen Ammoniak-Cochenille [Coche- nille en pate], som fremstilles paa folgende Maade: Der pulveriseres flint en vis Vægt af Cochenille, hvorpaa der heldes under Omrøren en tilsvarende Mængde Ammoniak sSalmiakaandj, saa at det Hele danner en homogen Masse. Karret, hvori Massen be- finder sig, tillukkes omhyggeligt, forat ikke Salmiakaandcn stal dunste bort. I denne Tilslutning lader man den staae i sire Uger, hvorpaa man helder Ammoniakcochenillen i en Kjedcl, blander den med Lcerjordhydrat og varmer ben ved sagte Barme, saalænge indtil den har tabt sin Ammoniaklugt. Som en tyk Vælling udbredes den paa et Stykke