Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

51 Tøi, som efter 15—20Tim. skjæres i Tavler og tørres. Man har ogsaa en deigagug Ammoniakcochenille, hvis Tilberedelse er omtrent den samme. Ammoniakcochenille, farver smukkere og rigere end sædvanlig Cochenille, derfor tilveieblinges den. As Coche- nillen bercdes Karminlak sFlorentiner-, Wiener-, Pariscrlaks. I Apothekct bruges den til at farve lineturer, Pulvere etc. med. Jmidlertid har dog nok Brugen aftaget i den nyere Tid, idet man erstatter den hist og her med Lak Lak og Lak Dye. I Mexico crifiistor::. Cochenillen meget gammel, maaflee kjcndt før Tvltekernes Jndvandring og i de aztckiskc Kongers Tid betydeligere end nu. Det synes imidlertid afgjort, at Spanierne 1518 ved Mexicos Erobring strax lærte den at fjende. Guicciardini, som døde 1540, nævner den iblandt Varerne, som indførtes til Antwerpen. I Europa forblev man imidlertid i hen- imod et Par Hundrede Aar i Uvished, om denne fortrinlige Handelsvare var et Bær, et Frø eller en Orm, et Insect. Paasaldende er følgende Historie: En Hollænder ved Navn Melchior de Ruusscher paastod i et Selskab, at han havde hørt, at Cochenillen bar et Dyr. En Anden, hvis Navn man ikke kjender, veddede en stor Sum paa at ben ikke var noget Dyr. Ruusscher indhentede nu Vidnesbyrd fra Ovrighedcn i Staden Antiquera i Dalen Oxaca i October 1725 og som indtraf næste Esteraar i Amsterdam. Ruusscher tog da for en Tid den hele Sum i Besiddelse, som udgjorde Taberens hele Formue; men gav ben siden tilbage igjen og udgav hele Sagen i Trykken (1729). Det har imidlertid indtil vore Dage endnu almindeligt været antaget, at Cochenillen lægger 2Eg, istedetfor, hvad der i den anførte Ashandling af General Consul Klee er godtgjort, at den foder levende Unger. Heller ci syncs man at have været i det Rene om Maaden, hvorpaa Hannen blev til etc. Dyrkningen af Cochenillen dreves hidindtil stærkt i Destrictet La Misteca i Mexico. 1817 kom den sorst til Guatimala, 1777 til St. Domingo. Dr. Presas bragte den til Spanien, hvor den trives i Egnen vedMalaga; ogsaa paa de canariske Oer er den indført. En Hollænder bragte den 1828 fra Cadix til Java. Under Christian ben Ottende i Danmark gjorde man et Forsøg paa at indføre ben paa de dansk - vestindiske Oer; men Forsøget mislykkedes. Hvad der meget bidrager til at Cochenillen kan forsendes til Omplantning i langtbortiiggende Egne, er at Cactusbiadenc holde sig saa længe saftige. Cochenillen forsendes som Handelsvare i Servner (af HuderHandel. med Haarcne indad) a 150 ü og derover. Seronerne fra Guatimala have kun 150 fl, fordi i Bjergegnene et Esel kun kan bære 300 ti, o: 2 Seroner, een paa hver Side; i Vera-Crux, hvor Jordbunden er mcer jevn, have Seronerne vel indtil 200 ti. Doek- Compagniet i London ompakker Cochenillen i engl. Seroner med paastrcven Thara. Støven sælges særskilt. I Hamburg gives 2% Thara pr. Scronc. Hermes, stydsk Kermes, Scharlachbeeren, engl. Kermes grains, fransk Kermes, Vermilion, lat. Grana Chermes). I Sydeuropa: Spanien, Frankrig sProvencej, Jtalien og selv i Ægypten, Levanten, fornemmeligen paa Sen Candia, voxer en Bust, der kaldes Kermes eg en (Querens coccifera X. L), svin er 4 til 12 Fod høi; paa denne Busk besinder sig en Mængde smaae Jnsecter, der see ud som sortladne Bær, og som gaae i Handelen under Navn as Kermes (Cocci ilicis). Hunnen (tun den bruges) er saa stor som et Hirsekorn, blaasort, med hvid Støv, uden kjcndelige Been, og har ottelcdedc Føle- horn. Som Larve har Jnsectct Fødder og kan løbe hurtigt. I April fætter Hunnen sig paa Bladene af de unge Grene og suger sig fast, hvorpaa den opsvulmet til en Ærts Størrelse og lægger endeel smaae Æg, som den bcdækker med sin Krop. Derpaa doer 3*