Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

den og danner siden over Æggene et Skjold. Men inden den lægger Æg tager man Jn- sectet om Morgenen tidlig bort i Mai-Juni, for at bringe det i Handelen. Indsamlingen- skeer gjerne as Unge og Gamle, med de blotte Fingre, hvis Negle man derfor lader voxe. I nogle Egne kan man ogsaa gjore en ringere Jndsamling i September. Jnsectet dræbes ved Damp as Eddikesyre, eller ved varm Eddike, eller i varmt Vand og tørres i Skyggen eller Solen, hvorpaa det sorteres. Kermes indeholder det samme Farvestof som Cochenillen. Det kaldes Karmin. Dette Farvestof er imidlertid hverken saa glindsendc eller saa Godhed reent fcm Cochenillens, det falder en Kjende i det Gule og er temmelig fattig paa Farve. Som Kermes forekommer i Handelen er d.cn saa stor som et Peberkorn eller en Ært, jo større desto bedre. Farven bør være bruunrød og levende. Overfladen glat. Smagen Nrng. er ejendommelig bitter, ogsaa bør den væresamlct inden den lægger Wg. Farvcevnen prøves ved Prøvefarvning. Den ringe Anvendelse, man i vore Dage har gjort deraf, er vel Aarsag i, at man ikke i Handelen seer den sorteret efter Landene, hvor den hidrører sra. I Frankrig bruges de friflsamlede Jnsecter tilKermcssyrup (Succus Chermes), idet man udpresser samme, og gjør Saften sod med Sukker. Denne Syrup har en røb Farve, en sod, noget sammensnerpende, men behagelig Smag. Kermes anvendes iovrigt til saadanne Ting, hvortil Cochenillen vilde være sor dyr s. Ex. til Lak-Dye. Ulden, som carves derved, er ikke blot meget smuk, men ogsaa ægte; heroin vidne den forhen berømte venetianske Skarlag og de gamle Brüsseler Tæpper, som vare farvede dermed. Man har iovrigt kjendt Kermes i Oldtiden. Hebræerne kaldte Jnsectet tola eller tolaath o: Orm, med Tilsætning schani o: hoirsd, altsaa: Skarlagensorm, hos Grækerne kaldtes den xoxxoq ßayt'x.'q, af Romerne coccos eller granum. I Middelalderen vcrmicnlum o: en lille Orm, og hvoraf Vermilion. Araberne have kaldt Jnsectet kermes, og heraf er opstaaet Carmoisin etc. Ty d sk eller polsk Cochenille [Coccus polonieus]. Man kalder saaledes et Jnsect, som lever paa Sclcranthus pcrennis i Polen, Syd-Rusland, Brandenburg, Pommern o. s. v. Det samledes forhen i flere Lande og Bønderne maatte aarligen i mange Egne i Tydflland levere et vist Qvantum til Klosterne. Det samledes ved St. Hans Dagstid i Middagsstunden. Deraf dets Navn I ohan nisb lod. I vore Dage bruges det kun til Huusbrug; især i Syd-Rusland. Purpur-Sneglen, der i Oldtiden var et saa berømt Farvematerial, og hvorved Tyrus bandt cii stor Berømmelse og Rigdom, holdt sig til i det li Aarhundrede, men blev siden ikke anvendt. Caracol er en Purpursnegl, som findes i Mængde ved Amerikas Kyster, især ved Mexicos, hvor den bruges til Farvning. IX. G nippe. DcgclnOiffäe Fedlsubllalitser. Olier. Benævnelsen Olie betegner lo sorskjellige Classer af organiskeSubstantser, nemlig fede og æthcriske Olier. De første kaldes ogsaa fixe, milde Olier o. s. v., de sidste flygtige, destillerede o. s. v. Hine Olier kalder man fede, fordi de ere fedtede at føle Paa, efterlade Pletter paa Papiret og have en mecr eller mindre tykflydende Confistents. Heraf sindes tn mindre eller større Mængde i næsten alle Planter. Det er imidlertid de ætheriske Olier, som give Planterne deres ejendommelige Lugt; derfor antage vi ogsaa.