Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
den og danner siden over Æggene et Skjold. Men inden den lægger Æg tager man Jn-
sectet om Morgenen tidlig bort i Mai-Juni, for at bringe det i Handelen. Indsamlingen-
skeer gjerne as Unge og Gamle, med de blotte Fingre, hvis Negle man derfor lader voxe.
I nogle Egne kan man ogsaa gjore en ringere Jndsamling i September. Jnsectet dræbes
ved Damp as Eddikesyre, eller ved varm Eddike, eller i varmt Vand og tørres i Skyggen
eller Solen, hvorpaa det sorteres. Kermes indeholder det samme Farvestof som Cochenillen.
Det kaldes Karmin. Dette Farvestof er imidlertid hverken saa glindsendc eller saa
Godhed reent fcm Cochenillens, det falder en Kjende i det Gule og er temmelig fattig paa Farve.
Som Kermes forekommer i Handelen er d.cn saa stor som et Peberkorn eller en Ært,
jo større desto bedre. Farven bør være bruunrød og levende. Overfladen glat. Smagen
Nrng. er ejendommelig bitter, ogsaa bør den væresamlct inden den lægger Wg. Farvcevnen prøves
ved Prøvefarvning. Den ringe Anvendelse, man i vore Dage har gjort deraf, er vel
Aarsag i, at man ikke i Handelen seer den sorteret efter Landene, hvor den hidrører sra.
I Frankrig bruges de friflsamlede Jnsecter tilKermcssyrup (Succus Chermes), idet man
udpresser samme, og gjør Saften sod med Sukker. Denne Syrup har en røb Farve,
en sod, noget sammensnerpende, men behagelig Smag. Kermes anvendes iovrigt til
saadanne Ting, hvortil Cochenillen vilde være sor dyr s. Ex. til Lak-Dye. Ulden, som
carves derved, er ikke blot meget smuk, men ogsaa ægte; heroin vidne den forhen berømte
venetianske Skarlag og de gamle Brüsseler Tæpper, som vare farvede dermed. Man har
iovrigt kjendt Kermes i Oldtiden. Hebræerne kaldte Jnsectet tola eller tolaath o: Orm,
med Tilsætning schani o: hoirsd, altsaa: Skarlagensorm, hos Grækerne kaldtes den
xoxxoq ßayt'x.'q, af Romerne coccos eller granum. I Middelalderen vcrmicnlum
o: en lille Orm, og hvoraf Vermilion. Araberne have kaldt Jnsectet kermes, og heraf
er opstaaet Carmoisin etc.
Ty d sk eller polsk Cochenille [Coccus polonieus].
Man kalder saaledes et Jnsect, som lever paa Sclcranthus pcrennis i Polen,
Syd-Rusland, Brandenburg, Pommern o. s. v. Det samledes forhen i flere Lande og
Bønderne maatte aarligen i mange Egne i Tydflland levere et vist Qvantum til Klosterne.
Det samledes ved St. Hans Dagstid i Middagsstunden. Deraf dets Navn I ohan nisb lod.
I vore Dage bruges det kun til Huusbrug; især i Syd-Rusland.
Purpur-Sneglen, der i Oldtiden var et saa berømt Farvematerial, og hvorved Tyrus
bandt cii stor Berømmelse og Rigdom, holdt sig til i det li Aarhundrede, men blev siden
ikke anvendt. Caracol er en Purpursnegl, som findes i Mængde ved Amerikas Kyster,
især ved Mexicos, hvor den bruges til Farvning.
IX. G nippe. DcgclnOiffäe Fedlsubllalitser. Olier.
Benævnelsen Olie betegner lo sorskjellige Classer af organiskeSubstantser, nemlig
fede og æthcriske Olier. De første kaldes ogsaa fixe, milde Olier o. s. v., de sidste
flygtige, destillerede o. s. v. Hine Olier kalder man fede, fordi de ere fedtede at
føle Paa, efterlade Pletter paa Papiret og have en mecr eller mindre tykflydende Confistents.
Heraf sindes tn mindre eller større Mængde i næsten alle Planter. Det er imidlertid de
ætheriske Olier, som give Planterne deres ejendommelige Lugt; derfor antage vi ogsaa.