Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

53 naar en Plante lugter, at den indeholder en ætherist Olie. I hvilken Grad en saadan Olie oste er fordeelt i Planten, bero ty sgae vi et Begreb, naar vi see, at 100 ti ftiske Rosenblade kun give Vs Lod flygtig Olie. Da den bortdunster i Luften, har dette givet Anledning til dens Benævnelse. I. Fede Olier. De fede Olier tilvejebringes i Reglen derved, at de dertil anvendte Matcrialicr rives, males, stampes eller paa andre Maader fordeles i mindre Dele-og presses ved en dertil fornoden Varmegrad. Fedtarterne, som hidrøre fra Planteriget o: fede Olier, ere for det meste flydende, de, som hidrøre fra kjødædende Pattedyr og Fugle sFedt, tydfl Schmalzj, ere bløde og de, som komme fra planteædende Dyr, fTalg, Tælles ere ha ard c. Alle disse forbinde sig med Alkalier til Sæbe. Fede Olier ere i reen Tilstand uden Lugt og Smag, men i Luften antage de lidt ester lidt en ejendommelig skarp Lugt og blive harske. De fede Olier inddeles i tørrende og ikke tørrende. Til den Classe, som tørres i Luften, høre: Lin-, Hampe-, Valmue-, Nødde-, Ricinus-Olier, Tjære af Gran og Fyr o. s. v.; til be, som ikke tørres i Luften, regnes Bom-, Raps-, Mandel-, Kaalsro-, Mad-, Kastanie-, Haselnød-Olie, samt Olier af Blomme-, Kirsebærkjerner osv. Ved fornøden Kuldegrad antage de alle en tykkere Consistents.' Men det er ikke en Olies hele Masse, som saaledes stivner (størknes), der bliver altid en Deel tilbage, som ikke bliver fast; hiin har man, efter Chevreul, kaldet Stearin, denne derimod Elain (Olein). Jo mere Stearin en Olie har, desto lettere stivner den. (Elainen as visse Olier, f. Ex. Bomolie, bruges til at smøre Uhrer, Maskiner med). Ester Brugen forekommer ogsaa Inddelingen: i Spise-, Brænd- og Fabrikolier. Som Spiseolier bruges velsmagende Olier, der ere uden Lugt; som Brændolier anvendes saadsnne, som ikke ere synderligt fliimholdige. Olier, der anvendes i Fabriker, s. Ex. de Jkke-tørrende: i Uldspinderierne, i Farverierne, til Sæbe; de, der have Ovcrmaal af Elain anvendes som Mastinsmorelse etc., saae Navn af Fabrikolier. De tørrende Olier sinde især Anvendelse til Fernis (i Oliemaling) og kaldes derfor ogsaa stundom Fernisolier. Anm. Bed Fernis forstemes en til en vis Grad indkogt Olie, og for at den endnu lettere kan indtørre, till ætter man den med noget Sølverglød oa Zinkvitriol. Den bleges ved at udsættes for Solen. a. Olier, som tørres i Luften. Disse blive deels brugte som Brændolie, saasom Hampeolie, Rapsolie, Linolie, Valnødolie etc., decls som Spiseolie, saasom Valnødolie, Dalmueolie og Viindruekjcrne- olie, s. Ex. i Italien, decls som Fernisolie, saasom Linolie, Valnødolie, decls til Sæbe- syderierne, saasom Hampeolie, Cocosolie, Palmolie, deels til Kit, saasom Lmolie, deels i Medicinen, saasom Croton- og Ricinusolie. Linolie, (tydsk Leinöl, franst Huile de lin, engl. Linseed oil, lat. Oleum lineum) faaes ved Ud- presning af Hørfrø. Udpresningen skeer enten i Damp-, Vand- eller Vejrmøller og tilberedningen udføres ved at Frøet knuses, lægges under Pressen i Haardug, hvor Olien udpresses enten varm eller kold. Olien, som frembringes uden Varme, er renere og bedre; thi naar Temperaturen (Varmegraden) er saa hoi, at der derved kan opnaaes