Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

71 Vaæ -ningcn. I Luften bliver den haard, men da ben ydcrste Skorpe snart bliver fast, taber Balsomen derved dog ikke særdeles meget af sin Aroma. Sp. Vægt — 1,14 til 1,15. Den koger ved -s- 29 °. Alkohol kan opløse den. Efter Fremy indeholder den ikke, hvad man før antog, Benz ossyre, men derimod Kaneelsyre. Den kommer i Blik- flasker paa 30—40 !&,. Den forsalstes med fede Olier, saasom Bomolie, Ricinusolie o- s. v.; men dette opdages ved at man lader en Draabe falde i Vand, hvorved M den fede Olie bliver svømmende paa Vandet, imedens Valsomcn salder tilbunds. Den anvendes til Parfume, Pomader, Tincturer, vellugtende Lak,.Chocolade, Liqueurer, i Medicinen etc. Canadisk Bal som, (tydsk Kanadischer Balsam, unächter Balsam von Gilead, engl. Balsam of Canada, fransk thérébinthine du Canada, lat. Balsamum de Canada) kommer af et Slags Fyr (Pinus balsamea, Balsomfyr), der borer i.Canada og Virginia. Man gjor Jndsnit i Træet eller borer et Hul i Barken sor at dcrpaa Bal- somen kan løbe ud. Den er feig, gjennemsigtig, blegguul, har en behagelig Lryddrct Lugt, en mild, noget bitter Balsomsmag. Den ligner iovrigt venetianfl Terpentin. Man laver deraf den saakaldte Krystalfernis, Transparent-Papiir, ogsaa bruges den til Opfriflning af gamle Malerier. Den kommer paa Flasker fra London, Hamburg o. s. v. Copaivabalsoni, (tydst Copaivabalsam , engl. Copaiva balsam, fransk résine de copahu, lat. Balsamum copaivæ) findes i flere Arter af Copaivetræet (Copai- fera), der voxe i Sydamerika og paa Antillerne. Jndianernc bore i Februar-Marts Hul i Træet, der er af betydelig Størrelse, hvorpaa der i kort Tid (nogle Timer) lob er en betydelig Mængde Valsom (stundom 12 ü) ud, som de opsamle i Calcbasser. Balsomen har en blcgguul Farve, en gjennemtrængende Lugt, en ejendommelig, bitter og kryddrct Smag. I Mthcr, absolut Alkohol og Olie oplofts den. Dens Friflhed skal fjendes Paa, at en Draabe deraf, som dryppes paa Vand, vel strax synker tilbunds, men kommer op igjcn, hvis den er frist, og fordeler sig paa Overfladen; men er den ikke frist, bliver Draaben paa Bunden. Sp. Vægt = o,99. Den opløser Kautschuk, bruges til Fernisser s. Ex. iil Le Blonds Fernis til Kobberstik, til Transparent-Papiir. Den forfalskes ved Tilsætning af Valmueolie, Ricinusolie o. s. v.; men dette skal man kunne komme til Kundskab om (ifølge Stolze) ved at man opløser 1 Deel Ætskali i 2 Dele Band og ryster dette godt med 8 Dele Balsom. Naar der endog kun er V12 Olie i Balsomen, danne sig dog efter faa Timer hvide Fnokker, som lidt ester lidt afsætte sig, imedens der opstaaer en gjennemsigtig Sæbe, hvis Valsomcn er recn. Man anvender den i Medicinen Den saaes i Fade paa 120 til ISO £ (22 % eller recn Thara) over London, Ham- burg, Amsterdam 0. s. v. Lignende Egenskaber har den mindre bckjendte Balsam Gurjun [AVood Oil], som kommer af Træet Dipterocarpus laevis Ham. i Bengalen etc. Mekkabalsom, orientalsk Balsom, (tydst Mekkabalsam, Balsam von Gilead eller Jencho, Opobalsam, engl. Balsam of Mecca, fransk Eésine de la Meeque, lat. Bals, de Mecca 8. bals, gilcadensc) kommer især af to Træer: den gileadiste Balsom- busk (Amyris gileadensis, Balsamodendron gilcadensc) og af Mekkabalsombuflcn s^m^riL Opobalsamum), som have Hjem i Arabien og Judæa, men sindes nu ogsaa i Mghptcn og flere Lande. Ester Tilvirkningsmaaderne haves tre Sorter: den ferste og for- trinligste Sort udsveder frivillig as Træet og dets Grene, men kommer vel aldrig til Europa, da den leveres til de fornemme Araber og Tyrker, og Productionen heraf er rrnge. Den er hvid eller guulagtig as Farve, gjennemsigtig og noget tykflydende. En