Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 95 daarligt Vejr maa den ofte ligesom Svalerne lide Nød og tager da til Takke med Bær. Nauman meddeler et rørende Eksempel pøa dens Kærlighed til sit Afkom: »Engang fangede en Dreng en gammel Hun paa Reden, i hvilken der var fire endnu temmelig spæde Unger, og bar hele Familien ind i Stuen. Næppe havde den gamle Fugl undersøgt Vinduerne uden at finde nogen Udvej til Flugt, førend den fandt sig saa godt i sin Skæbne, at den fangede Fluer, madede Ungerne dermed og fortsatte denne Jagt saa ivrig, at den i meget kort Tid rensede Stuen derfor. For ikke at lade Fuglen og dens Smaa sulte ihjel, bar Drengen Reden ind til en Nabo; ogsaa her blev Stuen snart renset. Nu bar han den ind til en anden Nabo, med hvis Fluer Fuglen ligeledes gjorde kort Proces. Han bar den nu videre, og saaledes gik Fluesnapper-Familien rundt i Landsbyen fra den ene Stue til den anden og befriede Beboerne for de besværlige Husfluer. Ogsaa til mig blev den bragt, og af Taknemlighed udvirkede jeg senere, at hele Familien blev sat paa fri Fod. Ungerne var voksede godt til ved den rigelige Næring og lærte snart selv at fange Fluer.« Reden, der bestaar af Mos og Rodtrævler, udforet med Hestehaar og Uld, findes i hule Træer eller mellem tykke Grene inde ved Træstammen, under Tage o. s. v. Den brogede Fluesnappers (M. atricapilla) Fjerdragt varierer efter Køn, Aarstid og Alder. I Levemaade og Færd ligner den ganske dert Foregaaende. En anden Art, den hvid halsede Fluesnapper (M. collaris), varierer ligeledes meget i Farve. Den har hjemme i Italien og Grækenland og kommer kun som en tilfældig Gæst til Norden. Det sidste er ogsaa Tilfældet med den lille Fluesnapper (Af. parva), som i Størrelse og Udseende har en Del Lighed med Gransangeren. Fluesnapperne hører til de mest yndede Stuefugle, da deres Sang er afvekslende, om end noget svag, og da de let bliver meget tamme. Silkehalerne har et kort, bredt og fladtrykt Næb; Overnæbet er bøjet i Spidsen og har bag denne et lille Udsnit. Løbet er temmelig kort og stærkt og Bagtaaen bred, Kloerne er sammentrykte, krumme og spidse. I Europa findes der kun én Art, den almindelige Silkehale (Sidensvands) (Bombycilla garrula). Dens Hovedfarve er rødgraa, noget lysere paa Undersiden. Panden og et Baand gennem Øjet og Struben er sorte. Paa Hovedet har den en Fjerbusk, som den vilkaarlig kan rejse og lægge. Vingerne er sorte, prydede med Hvidt, Gult og Rødt; Halen er sort med et gult Baand i Spidsen og med rødbrune Underdækfjer. Silkehalens egentlige Hjem er de store Fyrre- og Birkeskove paa den nordlige Halvkugle, og den forlader dem kun, naar haard Frost og stærkt Snefald tvinger den til at vandre sydpaa. Til Danmark kommer den under saadanne Forhold ikke saa sjældent, underliden endog i Mængde, og opholder sig her til hen i Foraaret.