Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 97 Den findes ynglende i hele Europa med Undtagelse af det højeste Norden. — Gennem Skildringer af Landsvalen lærer man tillige dens nærmeste Slægtninge at kende, da de alle fører samme Leve-maade. Det er den, der fra den fjerneste Oldtid frivillig har sluttet sig til Mennesket og gjort dets Hus til sit; det er den, der, hvor det tillades den, opslaar sin Bolig lige saavel i Paladset som i Hytten, og kun, hvor der ikke er menneskelige Bygninger, tager den til Takke med naturlige Gesimser paa stejle Klippevægge. Ved sin Tillid til Mennesket er den bleven vor Yndlingsfugl, og dens Ankomst og Bortdragen har fra Arildstid gjort den til Bebuder af gode og onde Dage. Hvor langt den udstrækker sin Vinterrejse, kan ikke siges med Bestemthed; men det er sandsynligt, at den drager helt ned til de tempererede Egne i Sydafrika. Landsvalen er en overordentlig flink, dristig og munter Fugl, som altid ser pyntelig ud, og hvis glade Stemning blot kan afbrydes af daarligt Vejr og den deraf følgende Mangel paa Næring. »Skønt den har en fin og blødagtig Natur,« siger Naumann, »viser den dog i mange af sine Handlinger en Fylde af Kraft; dens Flugt og dens Færd, medens den flyver, dens Drillerier mod sine Lige, og dét Eftertryk, hvormed den forfølger Rovfugle og Rovdyr, godtgør denne Paastand. Af alle Svaler er den vor hurtigste og behændigste Flyver, den, der gør de mangfoldigste og mest overraskende Vendinger; den svømmer og svæver rask igennem Luften eller flyver flagrende, den smutter lynsnart til Siden eller op og ned, 'daler i en kort Bue næsten lige ned til Jorden eller til Vandspejlet og svinger sig med samme Lethed i Vejret til en betydelig Højde, — alt delte med en Færdighed, som sætter En i Forbavselse; ja den kan endog gøre formelige Saltomortaler i Flugten . . . Den skyder med stor Lethed igennem snævre Aabninger uden at støde imod; den forstaar ogsaa den Kunst at tage et Bad i Flugten, idet den stryger tæt hen over Vandspejlet, dypper sig et Øjeblik i Vandet, ryster dette af sig og flyver videre. Denne Neddyppen, som kun afbryder Flugten i nogle Sekunder, gentager den flere Gange i Træk, og dermed er Badet færdigt. Til Hvilepunkter vælger den fremragende Steder, som den bekvemt kan søge hen til og atter forlade; her soler den sig, pudser sine Fjer og synger. Dens Udseende er da altid glat og net, og den ser sig kløgtig, næsten polisk omkring, drejer ikke sjældent Brystet fra den ene Side til den anden, slaar glad kvidrende med Vingerne eller strækker de trætte Lemmer.« Paa den flade Jord sætter den sig nødig, oftest kun for at hente Bygningsmateriale til Reden. Alt efter Vejret og Tiden paa Dagen jager Svalen i højere eller Javere Luftlag og betragtes derfor som Vejrprofet. I smukt Vejr er der altid fuldt op med Insekter, og den er da glad og veltilmode, hvorimod den ofte lider Mangel i daartigt Vejr og bliver stille og sørgmodig. Hvad den har fortæret, fordøjer den rask; de ufordøjelige Pele, sonj Vingedækker, Brystskjolde og Ben opgylpes i smaa Klumper. ßrehm: Dyrenes Liv. I|. 7