ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
98 DYRENES LIV Hvor det kan lade sig gøre, bygger Landsvalen sin Rede saaledes, at den beskærmes oventil. Den er dannet af Dynd eller fed, klæbrig Jord, hvori der anbringes fine Straa og Haar, medens Fuglens Spyt dog er det egentlige Bindemiddel. I smukt Vejr fuldfører et Par Svaler Reden paa mindre end otte Dage. Indvendig udfores den med Straa, Haar og Fjer. En Rede, som er ophængt paa et vel beskyttet Sted, benyttes i en Række af Aar, maaske endog af flere Slægter. Tilfældige Beskadigelser bliver der bødet paa før Rugetiden, og den indre Udforing fornyes hvert Aar. I smukt Vejr bringer Hannen sin rugende Mage Næring; men i fugtigt Vejr maa hun ofte forlade Æggene i hele Timer for at skaffe sig Føde, og da udklækkes Ungerne ofte senere end ellers (12 Dage). De spæde, bredmundede Unger mades flittig af begge de Gamle; snart begynder de at titte ud over Kanten af Reden, og de kan, naar alt gaar godt, følge Forældrene tre Uger efter, at de er krøbne ud af Ægget. Endnu i nogen Tid mades de udenfor Hjemmet, men føres i Begyndelsen hver Aften hjem i Reden; senere bringes de til Ro i det Fri, og endelig overlades de til Skæbnen. De Gamle yngler nu for anden Gang, sædvanlig i Begyndelsen af August. Under heldige Omstændigheder har det sidste Kuld forladt Reden, længe førend det sig nærmende Efteraar opfordrer til Vinterrejsen. Nu samles de unge Fugle tilligemed Forældrene og andre Svalefamilier samt med Vipstjerter og Stære i Rør og Siv ved Damme og Søer og udhviler 'sig der, indtil der kommer en Nat, da de velsete Smaagæster forsvinder. Bysvalen, paa norsk: Tagsvale (Chelidonaria arbica) kendes let paa den mindre stærkt kløftede og ikke hvidplettede Hale og paa de befjerede Fødder og Tæer. Oventil er den glinsende blaa-sort, nedenunder og paa Overgumpen hvid. Bysvalen har omtrent samme Udbredelse som Landsvalen; dog yngler den noget længere mod Nord. Den foretrækker Købstæderne for Landet og opslaar sin Bolig paa Kirker og andre større Bygninger; paa Landet, hvor den er mindre hyppig, holder den sig helst til grundmurede Gaarde og Huse. Til Danmark ankommer den noget senere end Landsvalen, men opholder sig ogsaa noget længere her. Den ankommer enkeltvis; men før den drager bort, samles den i store Flokke, der undertiden vokser op til talløse Sværme, som sætter sig paa Tagene af høje Bygninger og tiltræder Rejsen derfra kort efter Solens Nedgang. I mindre tæt befolkede Lande bygger Bysvalen skarevis paa dertil skikkede Klippevægge. Reden adskiller sig fra Landsvalens ved, at den ikke er aaben oventil, men lukket overalt med Undtagelse af Indgangshullet. I Reglen har den Form af en Halvkugle; dog ændres den paa mange Maader efter Sted og Lejlighed. Dens Bygning er et langvarigt Arbejde, som sjældent fuldføres i mindre end 12—14 Dage. Under heldige Omstændigheder forlader Ungerne efter omtrent 16 Dages Forløb Reden, til hvilken de i