Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 103 Faar den Øje paa en Krage, en Grib eller en Ørn, flyver den straks op, søger hen til den farlige Modstander og angriber den med Raseri. Skønt den kun er 21 Ctm. lang, styrter den sig ned paa sin Fjende, udstøder sit Kampskrig, hugger den ene Gang efter den anden den større og mindre behændige Fugl og forfølger den ofte paa denne Maade en hel engelsk Mil. Derpaa flyver den, bestandig kvidrende, tilbage til Reden. Kun faa Falke nærmer sig Kongefuglens Rugeplads; selv Katten, denne fødte Fuglefænger, trækker det korteste Straa i Kampen imod Tyrannen, der er ligesaa uforfærdet som den dristigste Ørn. Den lille Fugl bringer den nemlig ved rasende Angreb fra alle Sider saa ganske ud af Fatning, at Mis tager Flugten og lusker slukøret hjem. Kun i den fortrinligt flyvende Purpursvale har Tyrannen en overlegen Modstander. En af de mest bekendte Tyranner i Brasilien er den gule Bentevi (T. su.lfu.ratus'), der er meget almindelig i Sydamerika. Dens Skrig er for længe siden blevet oversat i forskellige Sprog (i Brasilien udtydes det som: bem-te-vii! Jeg saa Dig nok! og Fuglen er paa Grund af disse Fortolkninger bleven almindelig yndet. Ogsaa Klokkefuglene (Chasmorhynchus) er Sydamerikanere. Den saakaldte Smed (C. nudicollis) er almindelig i Brasilien. Denne mærkelige Fugl er saavel ved sin blændende Hvidhed som ved sin klare, højtklingende Stemme en af Ejendommelighederne i de prægtige brasilianske Urskove og tildrager sig sædvanligvis straks og fremfor alt Andet den Fremmedes Opmærksomhed . . . Dens Stemme ligner Lyden af en fintklingende Klokke; hver Tone udstødes for sig, holdes en Tid lang og gentages ofte med korte Mellemrum. Det lyder da ganske, som naar Smeden gentagne Gange slaar med Hammeren paa Ambolten. Disse Toner høres langt bort paa alle Timer af Dagen. Sædvanligvis opholder der sig flere Fugle i den samme Egn; de svarer da hverandre indbyrdes, hvorved der opstaar en højst besynderlig Koncert. De pragtfulde, orange- og purpurfarvede Klippehøns (Ru picola crocea) har hjemme i bjergfulde Egne i Guyana og Brasilien, især i Nærheden af Vandfald. Mange Reisende har skildret disse sælsomme Fugles Levemaade. »Efterat vi havde besteget en stejl Høj,« siger Richard Schomburgk, »traf vi en lille, næsten ganske flad Plads, hvor der hverken var Buske eller Græs. Indianerne gav mig Tegn til at tie og til at skjule mig i det nærmeste Krat, ligesom de ogsaa selv skjulte sig der uden den ringeste Støj. Næppe havde vi ligget stille nogle Minutter, før jeg hørte en Stemme, som saa ganske lignede en Mjaven, at jeg antog, at det gjaldt om at fange et eller andet Pattedyr. Næppe var Lyden ophørt, førend jeg hørte en af Indianerne gentage den paa den mest skuffende Maade. Svaret fra det Fjærne kom nærmere og nærmere, indtil Skriget tilsidst blev besvaret fra alle Sider. Skønt Indianerne havde givet mig at for-