Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

104 DYRENES LIV staa, at jeg skulde holde mig færdig til at skyde, overraskede den første Klippehøne mig dog saa stærkt, at den slap uskadt bort. Med samme Hurtighed som vor Bekkasin kom den prægtige Fugl flyvende igennem Krattet, satte sig et Øjeblik for at se efter den, der lokkede ad den, og forsvandt ligesaa hurtigt, da den havde set’ at den tog fejl.« Efter at have fortalt, at han og hans Ledsagere senere var saa heldige at skyde syv Stykker, vedbliver han: »Om jeg end var kommen i Besiddelse af disse Fugle, havde jeg endnu ikke set deres Danse, om hvilke saavel min Broder som de Indianere, der ledsagede mig, havde fortalt saa meget. Efter flere møjsommelige, men rigt lønnende Dagsrejser naaede vi endelig en Egn i hvilken vi skulde blive Vidne til dette Skue. Under et Øjebliks Klippehanens Dans. Hvile hørte vi ved Siden af os Tonerne af flere lokkende Klippe-høns, som Indianerne snege sig afsted efter med Bøsserne. Men snart efter kom en af dem tilbage og gav mig Tegn til, at jeg skulde følge ham. Efter at vi med den største Forsigtighed og fra min Side tillige med den mest spændte Nysgærrighed var krøbne nogle Tusind Skridt frem imellem Buskene, saa jeg de andre liege fladt udstrakte paa Jorden og saa tillige Klippehønsenes straalende orangegule Fjer skinne igennem Buskene. Forsigtig lagde jeg mig ned ved Siden af Indianerne og blev nu Vidne til et af de mest tiltrækkende Skuespil. Et helt Selskab af hine herlige Fugle holdt netop deres Dans paa den glatte Overflade af en mægtig Klippeblok, og med inderlig Glæde saa jeg saaledes mit længe nærede Ønske opfyldt. I Krattet omkring Klippeblokken sad der ialt nogle og tyve, saavel