Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 105 Hanner som Hunner, aabenbart beundrende Tilskuere af en Han, som under de sælsomste Trin og Bevægelser i alle Retninger trippede hen over den jævne Stenflade. Snart bredte den legende Fugl Vingerne halvt ud og kastede imidlertid med Nakken til alle Sider, snart kradsede den med Fødderne i den haarde Sten op hoppede mer eller mindre hurtigt i Vejret paa et og samme Sted for straks efter at slaa Hjul med Halen og derpaa atter trippe om paa Stenen med en behagelysten Holdning, indtil den syntes at være træt og udstødte et særegent Skrig, hvorefter den fløj hen paa den nærmeste Gren og blev afløst af en anden Han, som ligeledes lagde sin Færdighed i at danse for Dagen, indtil den, ligeledes udmattet, gjorde Plads for en ny Danser.« Schomburgk bemærker desuden, at Hunnerne ufortrødent ser til ved dette Skuespil og udstøder en Art Bifaldsskrig, naar Hannen kommer træt tilbage fra Dansen. Fangne Klippehøns synes at høre til Indianernes Yndlingsfugle, og de prægtige Skind staar i høj Pris. Indianerne bereder sig en fantastisk Fjerpynt deraf, og Kejseren af Brasilien bar ved højtidelige Lejligheder en Kaabe af Klippehanens Skind. Af alle Nyhollands Fugle har ingen fremkaldt mere Strid iblandt Naturforskerne end Lyrehalen (Menura superba). Før henregnede man den til Fasanerne, om hvilke den ogsaa minder baade i Størrelse og i det almindelige Udseende. Dens Fødder er høje, alle tre Fortæer er næsten lige lange, og Kloerne er stumpe. Den har korte og afrundede Vinger, medens Hannens Hale er meget lang og ejendommelig. Dens seksten Fjer er dannede paa forskellig Maade: I de tolv egentlige Styrefjer kan Fanernes Straaler ikke hænge sammen, medens de to mellemste og de to yderste Styrefjer derimod har sammenhængende Faner; de første er meget smalfanede, de sidste S-formig krummede og med smal Yderfane og bred Inder-fane. Fuglens Grundfarve er mørk brungraa, med fine Skatteringer i Rødt, Graat, Hvidt og Sort. Hannens Længde er 130 Ctm., hvoraf Halen udgør de 70 Ctm. Hunnen er meget mindre og dens Farver mere smudsig brungraa. Lyrehalen har hjemme i Ny-Sydwales. I visse Egne er den meget almindelig; dog er det ikke let at iagttage den og endnu vanskeligere at skyde den. Rejsende og Jægere skildrer dens Ynd-lingsopholdssteder som næsten utilgængelige, tætte Kratskove. Paa saadanne Steder høres den overalt; men den høres kun: Gould opholdt sig hele Dage i Krattet og var omgivet af disse Fugle; men det lykkedes ham først efter lang og taalmodig Venten og ved Anvendelsen af den yderste Forsigtighed at faa Øje paa dem. Lyrehalen tilbringer Størstedelen af sit Liv paa Jorden og bekvemmer sig kun overordentlig sjældent til at flyve. Løbende gennemiler den umaadelige Skovstrækninger, hopper over omstyrtede Træstammer,