Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

6 DYRENES LIV med store Spring; paa Jorden bærer den sig højt oprejst og hopper stolt afsted, bestandig i en Række Spring, som afbrydes ved korte Ophold. Vækker noget dens Opmærksomhed, saa retter den pludseligt Halen opad, og denne Bevægelse foretager den i det hele ved enhver Lejlighed. Dens Flugt er hurtig og let, i stigende og faldende Buer; som oftest flyver den dog kun fra den ene Busk til den anden og om Dagen aldrig over store, aabne Sletter. Den herlige Sang, ved hvilken Nattergalen fremfor alle andre Fugle har vundet vor Yndest, er i Sandhed enestaaende; der hersker i den en saa stor Fylde af Toner, en saa behagelig Afveksling og en saa henrivende Harmoni, at den langt overgaar al anden Fuglesang. Med ubeskrivelig Ynde veksler bløde Fløjtetoner med overraskende stærke Slag, klagende Strofer med munter Kvidren og smeltende Akkorder med raske, rullende Løb; medens den ene Strofe begynder dæmpet for efterhaanden at tiltage i Styrke og der-paa at hendø, indledes den anden med en Række hurtige, kraftigt genlydende Slag, hvorpaa der følger melankolske Satser af de reneste Fløjtetoner, som atter gaar over til den muntreste Sang. Opholdene imellem Stroferne forhøjer Virkningen af disse fortryllende Melodier, ligesom ogsaa det fremherskende langsomme Tempo er vel skikket til at lade Tilhøreren opfatte al deres Skønhed. I det ene Øjeblik forbavses man over Mangfoldigheden af disse herlige Toner og i det andet over den uforlignelige Fylde og Styrke, og man formaar ikke at indse, hvorledes en saa lille Fugl er i Stand til at frembringe saa kraftige Slag, eller hvorledes der kan ligge en saa betydelig Styrke koncentreret i saa smaa Strubemuskler. Mange Strofer udstødes virkelig med en saa stor Kraft, at deres gjaldende Toner gør ondt i Øret, naar man hører dem i en altfor kort Afstand. Da den ene Nattergal lærer af den anden at synge, gives der hele Egne, hvor der udelukkende findes slette, middelmaadige eller fortrinlige Sangere. Ældre Hanner synger sædvanligvis bedre end yngre, da Øvelsen ogsaa her spiller en betydelig Rolle. Fyrigst bliver Slaget, naar Skinsygen kommer med i Spillet; thi da søger den ene Nattergal at overbyde den anden. Den nordiske Nattergals Sang adskiller sig fra den sydlige Nattergals ved en større Dybde i Tonerne og ved et langsommere, af længere Pauser afbrudt Tempo. Dens Sang er stærkere og mere genlydende end dennes, men indeholder ikke en saa stor Mangfoldighed af Strofer. Desuagtet staar dens Sang fuldkomment ved Siden af den sydlige Nattergals Slag, ja enkelte Kendere foretrækker den endog for dennes og fremhæver navnlig dens Klokketoner som noget uforligneligt. Næringen bestaar af Orme og Insektlarver o. s. v., og om Efter-aaret af forskellige Bær. Paa flyvende Insekter gøres der kun sjældent Jagt. Til Danmark ankommer Nattergalene i Slutningen af April eller i Begyndelsen af Maj og melder sig straks ved stærke Slag. De rejser