Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 7 om Natten og hver for sig; Hannen indfinder sig altid før Hunnen. Enhver opsøger den Lund, den Have, den Busk, i hvilken den tilbragte den foregaaende Sommer, og unge Hanner søger at fæste Bo saa nær som muligt ved Kuldets Fødested. Straks efter Ankomsten begynder Sangen; i de første Nælter lyder den næsten uafbrudt, formodentlig for at vejlede den kommende Hun i Nattens Mørke eller for at vinde en Mage. Parrene mødes, men ikke uden Mod- gang og Kamp; thi anden hans Mage stridig. Ofte forefalder der en hæf-tig Strid mellem to Medbejlere, inden Pagten mellem et ungt Par bliver sluttet. Nu begyndes der rask paa Reden. Det er ingen særdeles kunstig Bygning, her er Tale om. En Hob visne Blade, navnlig Egeløv, danner Grundlaget; Straa, Stængler, Siv o. s. v. udgør det egentlige Materiale, som indvendig fores med fine Rodtrævler, tynde Græsstraa og undertiden med Hestehaar og Plan-teuld. Reden anbringes paa eller tæt over Jorden, paa Tuer og gamle enhver, endnu ikke bosat Han søger at gøre den Nattergal paa Reden. Muldvarpeskud, eller mellem de fremskydende Grene paa Træstubbe. De 4—6 Æg er af en mat olivenbrun Farve og ligesom besprængte med utydelige, mørke Skjolde eller Pletter. Naar Rugningen er begyndt, maa Hannen afløse Hunnen nogle Timer henimod Middag; den synger endnu, men sjældnere og næsten udelukkende om Dagen, ikke om Natten. Reden bevogter den omhyggeligt og passer tillige paa, at Hunnen ruger flittigt; Bäszler fortæller om en Han, hvis Hun han jog fra Reden, at den straks afbrød sin Sang, satte efter sin Mage og »med vrede Skrig og Hug med Næbet tvang hende til at opfylde sine Moderpligter.« Ungerne,