Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

8 DYRENES LIV der opfostres med allehaande Larver, forlader Reden, naar de endnu knapt kan flagre fra den ene Gren til den anden, og forbliver i de Gamles Selskab til henimod Efteraarsfældingen. De Gamle yngler kun paa ny, dersom man tager Æggene fra dem. Opfostringen af Børneflokken synes at lægge Beslag paa al Tiden, og det gør intet Skaar i Parrets Kærlighed til Afkommet, om man tager de Smaa ud af Reden og sætter dem i et Bur, sotn man ophænger i Nærheden ; de trofaste Forældre svigter heller ikke i dette Tilfælde Børnene, men mader dem, som om de endnu befandt sig i Reden. Kort efter deres Indtrædelse i Verden begynder de unge Hanner at prøve paa at synge; men Læremesteren, den gamle Han, er allerede forstummet, inden de Smaa begynder at stamme. Som bekendt ophører Nattergalesangen ved St. Hansdagstider. Endnu i det næste Foraar er Begyndernes Slagsvagt og mangelfuldt; det er først, som det synes, den vaagnende Kærlighed, der bringer dem til at gøre raske Fremskridt i den Kunst, i hvilken de senere er Mestre. I Juli fælder Nattergalene, og efter Fældingen opløser Familierne sig; i August begiver de Gamle sig paa Rejse, sædvanlig atter forenede i Familier og under visse Omstændigheder i Smaaflokke. De rejser hurtigt og langt bort, men gør sig kun lidet bemærkede i det fjærne Vinterkvarter. Brehm traf dem enkeltvis i Sydnubiens og Østsudans Skove. Bedst freder man om Nattergalene ved at plante tykke Hække, f. Eks. af Stikkelsbærbuske, som kan tjene dem til Ly og Skjul, og ved at lade alt det visne Løv ligge paa Jorden, da det bliver Samlingsplads for Insekter og Orme og tillige ved sin Raslen forraader enhver Fjende, som nærmer sig. Til Jordsangerne hører fremdeles Blaahalsen (Cyanecula'). Hannen er oventil mørk graabrun, nedenunder smudsig hvid, Struben er pragtfuldt himmelblaa. Længden udgør ca. 15 Ctm. Den nordiske Blaahals (Erithacus suecicus) har en rød Plet paa den himmelblaa Strube, hvorimod Blaahalsen i det øvrige Europa (£. cyane-cnliis) har en hvid eller slet ingen Strubeplet. Blaahalsen har hjemme i den nordlige Del af den gamle Verden og besøger derfra Sydasien og Nordafrika. I Danmark er den temmelig sjælden. Dens Yndlingsopholdssteder er tælte Buskadser ved græs- og sivbevoksede Aa- eller Søbredder. Den er en højst tiltrækkende Fugl, som enhver finder en Glæde i at iagttage; thi den behager ikke alene ved sin Skønhed, men ved hele sin muntre og livlige Færd. Den bevæger sig med en rask Hoppen, i hvilken de enkelte Spring følger saa hurtigt efter hverandre, at Øjet ikke faar Tid til at opfatte dem. I det hele tager den sig bedst ud paa Jorden; den holder sig der meget oprejst og ser derfor kæk og stolt ud. Flugten, som gaar for sig i Buer, er hurtig, men ikke videre god. Overfor Mennesket er Blaahalsen sædvanligvis tillidsfuld ; men efterstræbes den, bliver den forsigtig og sky. Med andre