ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
132 DYRENES LIV Steder, hvor der bor flere Par sammen, ligger de i stadig Kiv og Strid. Dens Føde bestaar af Insekter, som den opsamler paa Jorden eller henter frem af Huller. Den synes at foretrække Skarnbasser og Aadselgravere, Spyfluelarver og andre i Gødning og Affald levende Insekter, men forsmaar dog ikke Oldenborrer, Guldbasser, Græshopper, Faarekyllinger, Myrepupper, Kaalorme o. s. v. Biller støder den saa længe med Næbet mod Jorden, at de haarde Vinge-dækker springer af; derpaa kaster den dem ivejret for igen at snappe dem og lade dem glide ned. Reden, som har et Underlag af Træsmuld, hvorover der lægges Kogødning og noget Mos, findes i hule Træer eller xMurhuller. Ungernes Skarn fjærnes ikke fra Reden; saa længe de mades, hænger der som Følge deraf en ubehagelig Lugt saa vel ved Reden som ved Fuglene. I Fangenskab bliver Hærfuglen saa tam som en Hund, kommer, naar man kalder paa den, og følger sin Herre igennem alle Værelser; i Bur kan den dog ikke holdes, men maa løbe frit omkring. Biæderne (Meropes) hører til den gamle Verdens Pragtfugle. De er næsten lige saa fortrinlige Flyvere som Svalerne og har i Levemaade megen Lighed med Fluefangerne. Paa Jorden kommer de kun sjældent. Føden bestaar af Insekter, navnlig af Bier, Hvepse og Humlebier, som de sluger i Flugten, ofte i stor Mængde, uden at bide Brodden af. De sidder ikke sjældent i hele Timer ved Bistader og Hvepsereder og snapper Bierne og Hvepsene, saa snart de kommer ud. De unge Fugle skal, inden de ret kan flyve, have den mærkelige Sædvane at gaa baglængs, og det med stor Færdighed. Det samme siges de gamle undertiden at gøre. De ruger selskabeligt i vandrette Gange, som de graver i stejle Jordskrænter, og som fører ind til en ovnformet Udvidelse, hvori de 4—7 rent hvide Æg lægges paa den bare Jord eller i det højeste paa lidt Straa, hvortil der efterhaanden kommer opgylpede Klumper af ufordøjelige Insektdele. Den europæiske Biæder (Merops apiaster) hører til de større Arter. Den er 26 Ctm. lang, har en højgul, sort indfattet Strube, hvid Pande, grønt Forhoved, kastaniebrunt Baghoved, Nakke og Overryg, straagule Skuldre, græsgrønne Vinger med blaa Yderrande og sorte Spidser, samt blaagrønne Styrefjer med sorte Spidser paa det forlængede mellemste Par; Bryst, Bug og Gump er smukt spanskgrønne, og gennem Øjet gaar der en sort Stribe. Denne brogede Fugl har hjemme i Sydeuropa, Asien og Afrika. I Landene om Middelhavet og det sorte Hav er den Trækfugl; undertiden kan en enkelt eller et Par paa sine Strejftog efter Yngle-tiden komme til Danmark. Den er saaledes bleven skudt i Sjælland, Fyen og ved Limfjorden. Det er en meget selskabelig Fugl, der oftest jager flokkevis. De i Jordskrænter gravede Gange, i hvis