Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 131 Den europæiske Hærfugl, ogsaa kaldef Hær pop (Upupa epops) har en stor, rustgul Fjertop med sorte Spidser; Ryg og Vinger er sorte med gulagtig hvide Tværbaand; underneden er Farven stærk lergul med sorte Længdepletter paa Siderne; Halen er sort med et hvidt halvmaaneformet Baand; Længden udgør 29 Ctm. Hærfuglen har hjemme i Størstedelen af Europa, i Nordafrika og Mellemasien. I Norden er den en Trækfugl, der ankommer sidst i April eller først i Maj og drager bort sidst i August eller først i September. I Danmark bliver den Aar for Aar sjældnere; i Norge forekommer den endog højt mod Nord, men er der sjælden. Den opholder ..<5^ sig helst i Egne, hvor Marker og 'kW Enge afveksler med Smaaskove -i® og Lunde. Hærpoppen er en meget under- v holdende Fugl. / " I Danmark er den forsigtig og sky, men i Syden slut- ,> 1 ter den sig temmelig fortrolig til Mennesket og lader sig iagttage i ringe Afstand. En overordentlig Frygtsomhed dannerdogGrund- % z7 trækket i dens Hærfugl. Karakter; en Hund gør den allerede betænkelig, en Kat bringer den til at holde sig i forsigtig Afstand, en forbiflyvende Krage gør den urolig, og en uskyldig Aadselgrib indjager den en forfærdelig Skræk. Ved Synet af den trykker den sig ned mod Jorden, udbreder Vinger og Hale i en Kreds, bøjer Hovedet tilbage, holder Næbet lige ivejret og bibeholder denne Stilling, ved hvilken den søger at skuffe Fjenden. indtil Faren er forbi. I Almindelighed bærer den Fjerbusken sammenlagt; i Vrede slaar den den op og i, og den udfolder den kun, naar den sidder rolig paa et Træ, eller naar den udstøder sit Parringsraab »Hup, hup, hup!« eller sit Glædesskrig »Væk, væk, væk!« Selskabelig er Hærfuglen ikke, skønt Familiens Medlemmer holder sammen, og til andre Fugle slutter den sig ikke; paa de