Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

130 DYRENES LIV høj og bred Udvækst paa Overnæbet, som naar hen over den første Tredjedel deraf og bagtil er afrundet, medens den fortil deler sig i to stumpe Spidser. Den saakaldte Homray (Buceros bicornis) er sort med hvide Tværbaand paa Hals, Vinger, Bug og Hale. Næbet og dets Udvækst er rødt og voksgult. Længden er 1,2 M., og Næbet er 26 Ctm. langt. Homrayen bebor de indiske Skove og det tætte Junglekrat indtil en Højde af 1500 M. over Havet. Den er i Almindelighed en temmelig stille Fugl, som dog, naar den samles med sine Lige, udstøder høje og ildelydende Skrig. Saarede Fugle af denne Art skal skrige meget højt og paa en forbausende Maade, som nærmest kan sammenlignes med et Æsels Skryden. Om disse Fugles Forplantning har man flere Beretninger. Saa-ledes fortæller bl. a. Tickell: »Jeg erfarede af Beboerne i Landsbyen, at en stor Næsehornsfugl rugede i et i Nærheden voksende hult Træ, hvori et Par af disse Fugle allerede havde ynglet i nogle Aar. Jeg besøgte Ynglestedet og bemærkede, at Rugehulen befandt sig i Stammen af et næsten lige Træ, som ingen Grene havde i indtil 15 Meters Afstand over Jorden. Hulen var lukket med et Lag af Ler paa en lille Aabning nær, gennem hvilken Hunnen kunde stikke Næbet og blive fodret af Hannen. En af Landbybeboerne klatrede med stort Besvær op i Træet, idet han drev Bambusstokke ind i Stammen, og begyndte derefter at afpille Leret. Medens han var beskæftiget hermed, udstødte Hannen høje, ligesom Fallende Toner, fløj til og fra Træet og strøg ofte tæt forbi os. De Indfødte syntes at være bange og paastod, at de vilde blive angrebne af den. Jeg havde derfor min Nød med at faa dem til at lade være at dræbe den. Da Hullet paa Træstammen var blevet tilstrækkelig stort, stak den Mand, der var klatret op i Træet, sin Arm derind, men blev bidt saa hæftig af Hunnen, at han hastigt trak Armen til sig og nær var falden til Jorden. Efter at han havde svøbt nogle Klude om Haanden, lykkedes det ham dog at trække Fuglen ud, — en stakkels, hæslig og smudsig Skabning af et ynkeligt Udseende. Den blev bragt ned og sluppen løs paa Jorden, hvor den, ude af Stand til at flyve, hoppede omkring og truede de omstaaende med sit Næb. Endelig klatrede den op i et lille Træ og blev siddende der, da den var meget for stiv til at kunne bruge sine Vinger for at flyve hen til Hannen. Paa Bunden af Hullet i Træet, omtrent 1 Meter fra Indgangen, laa der et eneste, smudsig lysebrunt Æg paa Trøske, Barkstumper og Fjer. Desuden var Rugehulen opfyldt med en Mængde halvraadne Bær.« * * Til de mest paafaldende Skrigefugle i den gamle Verden hører Hærfuglene (Upupidae), som haret langt, tyndt, noget bøjet Næb. Fødderne er korte og stærke, Vingerne middellange og Halen temmelig lang og lige afskaaren. Fjerdragten er meget broget.