Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKRIGEFUGLENE 129 Aadsler og tager tillige Korn og Frugter til sig. Højst ejendommelig er Næsehornsfuglenes Forplantningsmaade. De yngler i hule Træer, og medens Hunnen ruger, indmurer Hannen den fuldstændig paa et rundt Hul nær, igennem hvilket den kan stikke Næbet ud og modtage Næring. Rugehulen bliver saaledes bogstavelig til et Fængsel for den, i hvilket den maa opholde sig, indtil Ungerne er krøbne ud, ja maaske endog til de kan flyve. Imidlertid slæber Hannen ivrig Føde til Reden og anstrenger sig derved i saa høj Grad, at den imod Slutningen af Rugetiden er svunden ind til »Skind og Ben.«. I Fangenskab bliver disse Fugle meget tamme. Til Glathornsfuglene, de mindste Medlemmer af Slægten, Næsehornsfugl med Rede (Hannen bringer sin indemurecle Mage Føde). hører den afrikanske. T o k (Rhynchoceros erythrorhynchus), en sort og hvidbroget, 46 Ctm. lang Fugl. I alle Skove i Mellem-, Vest- og Sydafrika hører disse Fugle til dem, der ses hver Dag. Deres Navn er dannet efter den velklingende, ofte gentagne Lyd, de udstøder, hver Gang ledsaget af en Bøjning af Hovedet. De er ligesaa nysgerrige som vore Ravne. Naar man har fældet et Stykke Vildt, kommer de straks flyvende, sætter sig paa det nærmeste Træ og meddeler skrigende denne Begivenhed til alle Skovens Beboere. Ikke alene Fugle, men Pattedyr agter nøje paa deres Færd, og de nyder i det hele Anseelse blandt de øvrige Dyr, formodentlig fordi de ofte røber dem, at en Leopard eller et andet Rovdyr sniger sig gennem Krattet. De store indiske Dobbelthornsfugle udmærker sig ved en Brehm: Dyrenes Liv. II. 9